 |  | sandheden .11 |
 |
|
|||||||||||||
|
Nightsky slog øjnene op, eller det troede hun, for der var stadig mørkt ”¦ var det nat, eller havde mørket vundet over lyset. Hun lod sine følelser glide ud i rummet omkring hende, hun lå i en blød seng, som stod på et egetræsgulv, hvorpå der stod et skab og en reol i hjørnerne. Hun lod sine sanser arbejde og fornemmede stemmer nedefra, hun måtte ligge på en førstesal, hvor hun end var. Hendes hænder gled over ansigtet, over hendes øjne var en forbinding viklet om hendes hoved, ikke så sært hun ikke kunne se. Hun kastede dynen af sig og satte sig på kanten af sengen, noget blødt og ubehageligt dækkede hendes krop, så det dæmpede hendes følsomhed. Hun trak stoffet af sig med en flænsende lyd, og kastede det fra sig på sengen og rejste sig. Hun stod et par sekunder på vaklende ben, inden hun faldt forover og hamrede knæet ned i gulvet, så tårende begyndte at finde vej til øjnene. Hun lyttede med, intens spænding, nogen kom op af en trappe uden for døren. Hurtigt rejste hun sig og kastede sig ind i hjørnet af rummet, med vingerne trykket mod muren bag hende, klar på hvad end der måtte komme. Døren gik op og hun kunne mærke to personer i træde ind i rummet, en let og en tungere person. ”Rolig”¦ Rolig”¦ vi gør dig ikke noget, vi vil bare hjælpe dig” Kom det fra den tunge af de to, det var en kvinde med en lys varm og beroligende stemme, men Nightsky lod sig ikke narre så nemt, så hun blev hvor hun var. Med små knirkende skridt, kom den lette person tættere på, Nightsky slog med vingerne og trykkede sig længere ind i hjørnet. ”Lilja du må ikke skræmme hende” Den lette person satte sig på kanten af sengen. Nightsky kunne hører hun var nervøs på hendes åndedræt. ”Nightsky?” Nightsky slappede af ved lyden af hendes navn, der kom fra den lette person, som var en ung pige” ”Du ved hvad jeg hedder, men hvordan? Vi er jo skjult for verden” Hun satte sig ned i hjørnet, med vingerne omkring sig. ”jeg hørte dit navn fra ham, der bragte dig hertil, for to dage siden.” ”Hvor er her?” ”på Vanistras Landsted i den lille by Pentrisda, vest for The lake of tears. Jeg er Lilja Vanistra og det er min mor Vinie. ”hende i hjørnet?” ”Men hvordan?” ”jeg kan føle gennem tung og kan mærke et par fødder på gulvet hende ved hjørnet, du selv Lilja sidder på sengen til højre for mig” ”Kan alle engle det?” Nightsky tænkte lidt over situationen, hvor klogt var det, at give hele sin livhistorie til, nogen hun end ikke kunne se. Men efter det hun havde gjort sig til en del af, kunne hun vel lige så godt bare lade skæbnen råde. ”Nej”¦ Jeg hører til en gruppe kaldet Uskyldens engle, vi har alle vores individuelle egenskaber, alt efter hvad vi er født af, min far er tryghed og min mor er kærlighed. Jeg er født af følelser, derfor behersker jeg egenskaber omkring følelser, som at lade dem flyde gennem ting, eller midlertidigt skærpe dem. Dog føler jeg også følelser tungere i sindet og på kroppen fx vrede og smerte”¦ hvilket kan være en forbandelse lige så meget som en velsignelse.” Hun forsøgte at rejse sig, men vaklede igen, men et par arme greb hende og hjalp hende over til sengen, hvor hun satte sig på kanten og Lilja satte sig ved siden af. ”Hvad skete der dog med dig den nat” ”Lilja!!” Kom det skarpt fra kvinden, som nu sad på den anden side af sin datter på sengen. ”hvis alts唦 jeg må spørge”¦” Kom det nervøst fra pigen, da hun øjensynligt opdagede de våde pletter på forbindingen over Nightskys øjne. Hun kunne ikke gøre for det, alt det frygtelige hun var blevet endel af og havde medskyld i, det hele kom bare igen i hendes hoved. ”Man skal ikke tage fejl af Uskyldens engle” Navnet kom med spottende og hadefuld klang ”I de tidlige år efter Gud tog magten, blev der lavet en del forsøg, med fx følelser, sindet, fænomener, for at få en forståelse og sætte begrænsninger for dimensionsbundende væsner, der dannede grundlag for det levende sind og jeres verden. Uskyldens engle er hvad der kom ud disse forsøg, vi er metrealiseringen af følelser, fænomener og meget andet man kan finde i jeres verden. Vi blev ikke anderkendt i guds samfund, vi var rester af en eksperimenter og derfor ikke regnet som rene engle, derfor flygtede mange af os til jeres verden, hvor vi levede i det skjulte, i fred og fordragelighed. Men Så blev Lucifor smidt ud af himmelen og skønt han var anset, som egocentrisk narcissist, havde han altid behandlet os med værdighed. Derfor begyndte vi at slutte os til ham, støtte ham i hans kamp mod Gud og ikke mindst udføre arbejde for ham. Det seneste job omhandlede, Laus familie eller Natteravnen, som han er blevet til, vi skulle bruge hans søster, da hun af natur havde et rebelsk sind, men stadig var ren af hjerte. Vi skulle slette alle spor, så vi slog forældrene ihjel og satte Lau i Helvedes 9’ne ring, langt fra guds øjne. Søsteren tog vi, vi skulle hjælpe med at skabe en ny art af engle, som skulle være et våben Lucifor kunne bruge for at få hævn over Gud. Men ingen havde overvejet indblanding fra en andre engle. Efter 10 år opsøgte Samael Lau, han gav ham et tilbud, Lau tog imod så Samael gav Lau Natteravn gaven, for at hævne sig på Lucifor, fordi han havde gjort hans kone, Lillith, til en del af natten, så de var adskilte til evig tid. Natteravnen, åbnede den 9’ne ring og slap alle de forviste væsner ud. Det er bragte kaos til verden og har gjort verden til det den er nu. Jeg var i Helvede den dag, jeg skulle snakke med en vogter omkring min afsked med Uskyldens engle, da jeg ikke ville være med til at tage del i disse grusomheder mere. Da Kaosset opstod, flygtede jeg, men Lau genkendte mig som en uskyldens engel midt i flugten, men der skulle gå to år før vi sås igen. Den nat sad jeg ved the Lake of tears for at søge asyl, hos nogle væsner der lever der i dybet, men han huggede ned over mig og slog mig bevidstløs. Jeg vågnede senere i den lille fiskerhytte, og der forhørte han mig og Natteravnen i ham torturede mig til bevidstløshed”¦ så vågnede jeg her. ” Lilja sad som forstenet, tænk at der skete så meget omkring dem, som de end ikke kendte til”¦ oprør? End ikke engle kunne holde fred”¦ Hvem var denne Samael? Hendes tanker prøvede at forstå det hun lige havde hørt, men måtte give tabt. Hun genvandt fatningen og lagde en arm om den grådkvalte Nightsky, tårerne begyndte at slippe den gennemvædede forbinding og løb ned over hendes nøgne krop. ”Du må gerne blive hos os, vi skal nok give dig husly og hjælpe dig” Kom det trøstende fra Lilja, men Nightsky lagde sig bare ind på sengen og rullede sig sammen bag sine vinger, Lilja og hendes mor forlod stille rummet. Stille lå hun der og græd sig i søvn... Start på serien her: den røde pigtråd i livet (med lydfilsforklaring) | ||||||||||||||
 | Reppel | 2012-10-08 21:43:34 |
Det har du virkelig gjort godt. Er vild med måden Nightsky forklarer om hvordan det hele startede. Altid langt mere fængende at få det fra en af karakterende end at få det af fortælleren :) Og at hun i virkeligheden er imod den plan Lucifer har, så hun er faktisk på Natteravnens side, uden at han ved det?
Interessant twist!!
Virkelig velskrevet med stærke billeder!!!
Reppel :)
Interessant twist!!
Virkelig velskrevet med stærke billeder!!!
Reppel :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
C);) ja Nightsky var ik med på det hele og kæmpede imod, men det vigtigste for mig er: hun retter ikke skylden på ham, men ser på det de gjorde mod ham og føler det nok var meget beretiget hun fik den røvfuld.
men nu må vi se hvor det går hen.. ;)