 |  | lever du - eller er du levende? |
 |
|
|||||||||||||
|
Hvorfor står du der med rystende skuldre og grædende hjerte Jeg levede jo aldrig i smerte hvorfor sørger du over mig når mit liv var en leg en ligegyldig leg en dans af kød og blod fra smil til smil på roser en dans så forbandet elsket at jeg aldrig har ænset mine egne tornede fødder de blødende rødder. Jeg trådte tvivlen ned og fangede nuet holdt det løst som skrøbelige ildfluer i hænder skælvende af lykke lod jeg hvert øjeblik vise vejen Hvorfor står du der med rystende skuldre og grædende hjerte Når nu alle andre bærer så megen mere smerte med vished om at jeg ville finde fred har jeg aldrig savnet at slå mig ned jeg fandt lykken i lyst og behag men frygtede aldrig den dag hvor sultne øjne slukkes pennen lægges og rastløse hænder endelig lukkes jeg var jo levende da jeg levede | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-11-20 15:35:38 |
en udtjent digter går i rette med sin (uretfærdige) skæbne?
VELDIGTET, du!
venligst ...
VELDIGTET, du!
venligst ...
| Reppel | 2012-11-20 15:53:17 |
Hvor er det bare et stærkt digt!!!
Blev helt fanget, og kan rigtig godt lide temaet og stemningen i dette digt!!!
Virkelig godt skrevet!!!
Hilsen Reppel
Blev helt fanget, og kan rigtig godt lide temaet og stemningen i dette digt!!!
Virkelig godt skrevet!!!
Hilsen Reppel
| Freja Ordell | 2013-01-30 22:38:19 |
Hvor er det smukt, velformuleret, men det ved du jo godt. Hvor er det dog en fantastisk vinkel på livet og døden. En inspiration til at leve imens man er levende. Livsbekræftende og smukt.
Tak for læsningen (:
-Freja Ordell.
Tak for læsningen (:
-Freja Ordell.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Synes nu det kan være så svært at vide selv til tide, men så er det jo så rart når nogle vil tage sig tid til at læse og kommentere..
Selv tak :)