 |  | De ensomme gader. |
 |
|
|||||||||||||
|
”De ensomme gader” Jeg blev mobbet sønder og sammen Jeg så en skygge af mig selv i spejlet Jeg kunne ikke genkende mig selv Så en refleksion af mig selv i vinduet Kendte ikke mit ansigt De ensomme gader Jeg gik ned af vejen Til mine ben føltes som sten Hørte venners stemmer komme og gå Om aftenen mærkede jeg mit hjerte slå Mørkt og koldt som regnen I de ensomme gader Der er ingen beskyttende engle Det er bare dig og mig min ven Jeg længes efter at sige farvel Og falde i søvn Natten er her Jeg ligger søvnløs Så modtag mig Herre med dit skæbnesvangre kys I de ensomme gader © Stigmata, 15. december 2020 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
