 |  | Mødet med en gammel fantasi |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg besluttede at opsøge dig. Endnu en velovervejet irrationel beslutning fra min side. Dit svar lader vente på sig Jeg ved godt den tid for længst er forbi. Portrætterne på mine negle virker pludselig så snaksalige. Jeg bestemmer mig for at fordrive tiden med en gammel bekendt. Jeg slentrer langs søerne og smiler betaget af din lydløse afvisning. Når jeg ikke er opmærksom tager tankerne mig med tilbage til en tid hvor jeg kunne være mig selv og være glad samtidig. Selv i min forestilling er gensynet mærkbart forandret din lejlighed dufter anderledes end jeg husker og din øjenfarve er forandret. Jeg følges lidt med englen gennem stuen og beslutter mig for at vende hjem igen. Den mand jeg har skrevet mest om, er ikke ham, jeg har kendt længst. Faktisk var du et ganske kort bekendtskab. Jeg har kun elsket én mand og det var ikke dig, selvom jeg tror, du ønskede det. Du var mit snevejr i juni Det friske pust, der holdt mig vågen En saxofonsolo der begejstrede og som jeg i en periode hørte på repeat Jeg ved ikke, hvad du betød for mig, men jeg tror du var min engang. Det her er min undskyldning og min tilgivelse. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
