jeg tror selv på fortælleGLÆDEN som den vigtigste forudsætning; uansét om den så passer i en skabelon eller ej ;)
venligst ...

Jeg er enig med formnings læreren, alle kan tegne, det er hvordan vi hverisær definere det at kunne tegne. Hvordan definere man kunst ?

Ligeså kan alle som har noget på hjerte skrive, men nogle evner skal man lærer, som ordvalg, form, stil, billedsprog, men er det disse ting om definere om vi kan skrive ?
Jeg ved, jeg lyder mega hellig, når jeg siger, det handler om, at have hjertet med i det man skriver, men for mig er det ikke teksten alene, men også om grunden til digtet/tekstens tilbliven, historien der ligger under og de følelser teksten vækker hos folk.

Så tror jeg det handler om hvorfor man skriver, nogle skriver med forfatterdrømme, andre bare fordi de kan og har noget på hjerte, andre igen bare for at blive hørt.

Men et skal stå fast:
Er dette for poeter eller forfattere?

jeg tror det er en god ide med en forfatterskole her på siden, men hvordan havde du tænkt, at det skulle se ud? jeg overvejede om Jesper skulle inddrages, så der evt kunne komme en afdeling på siden til projektet. Jeg er ikke programmør, så jeg ved ikke hvor stor en opgave det er, men det er jo bare en tanke.

Hilsen
NatteRavnen

måske kunne du foreslå Jesper at udvide 'TEKSTTYPE'-valgmulighederne med +FORFATTERSKOLEN og evt en undermenu ;)
venligst ...

dette hér er jo DIN idé; det har jeg tænkt at respektere ubetinget!
Så ... følger interesseret med - fra BAGE(R?)STE række ;)
venligst ...

Jeg vil gerne bøje denne tråd lidt tilbage på sporet; "forfatteregenskaber".
"VIDEN" om det man skriver om. Det lyder selvfølgeligt og overflødigt at nævne denne banale og grundlæggende forudsætning.
Forfatterens manglende viden, eller mangelfulde viden, vil bevirke, at læseren føler sig snydt.
Små huller i hukommelsen eller erfaringen kan til en vis grad opvejejes af "RESEARCH".

jeg mener at fra min vinkel, kan man ikke bedømme grundlag for en roman og et digt ens, ikke at vi ikke alle er velkomne, men hvorfor jeg skriver digte og hvorfor du skriver romaner er jo forskelligt.
Jeg syntes klart at alle skal være med, men jeg er ikke forpligtet over for en læser, for jeg skriver fra hjertet til sindet, ikke til læsere.... det at folk kan lide det, er jo bare en bonus i mine øjne ^^

Jeg ved ikke hvad dette skal blive til, men når man ser på vores forskelligheder, så syntes jeg personligt, den største kløft er mellem dem der kun skriver digte, og dem der kun skriver noveller eller længere tekster.

men det jo bare min mening ^^
Hilsen
NatteRavnen

He He måske ikke, men det tog mig 2 år at få folk til at se, at man ikke har en pligt over for læseren og at poeten mening også har sin ret.
og folk kommentere stadig som om, de eneste der har krav på sandheden og lyrikken var læseren..

Jeg ser en kløft, men måske kun fordi, jeg sprang i C);)

Lau G.N.
som skribent har du ret til at skrive nøjagtigt som du har lyst til, men som læser vil jeg gerne have en oplevelse
i al kommunikation er der en afsender og en modtager, det kan aldrig være et spørgsmål om, at den ene part har endegyldigt ret
jeg ser ingen kløft mellem lyrik og prosa, i min optik er alle skrevne ord sat for at kommunikere med andre - i hvert fald hvis de er skrevet ind her på siden eller i andre fora for alle, der har lyst til at læse med
hvis jeg læser et indlæg jeg ikke forstår skriver jeg måske, at jeg ikke forstår og så vil det vel være høfligt af skribenten at svare?

Se der er foreskellen, jeg skriver for at forstå migselv... at andre kan lide det jeg skriver, er en bonus for mig... måske er der ikke en kløft og måske er der... jeg ser en, for når jeg skriver serie og når jeg skriver lyrik, så kommentere folk forskelligt... jeg vil gerne give en oplevelse, men jeg føler mig ikke forpligtet og kommer aldrig til det..når jeg skriver er det kommunikation mellem papiret og mig... ud af 3 år her på siden, har kun 3 personer spurgt ind til historien bag digtene... eller serien for den sags skyld..
Jeg påråber mig ikke krav på ret her, men siger bare hvordan jeg ser det. :)

Når folk spørger ind vil jeg altid forklare, men jeg skriver aldrig for en læsers skyld, for så ville jeg sende dem til den læser og ikke til denne side..

Hvorfor lægger jeg så ting ind her?

Fordi den ene som spurgte ind til min lyrik reddede mit liv, ved at gøre det.
Det samme har jeg gjort.. Jeg måske bare en selvhøjtidelig idiot som ikke kan stave, men jeg ved jeg flytter nogen og måske, hvis du ikke bliver rørt.. så er teksten måske bare ikke til dig, men det gør jo ikke mig til en mindre kommunikativ poet :)

Det var en lang smører, men folk har snakket og diskuteret med mig om det i 3 lange år nu :) dog skal det ikke gå ud over dig.. undskyld.. men håber du fik svar :)

hej igen Lau

- tak for det - nu forstår jeg lidt mere af din holdning/dit dilemma - for mig er det at skrive også noget livsvigtigt - og om andre forstår eller ej er måske ikke det vigtigste - men alligevel, hvis ingen læste og kommenterede det jeg skrev, så ved jeg ikke, om det fortsatte

- mennesker er nu engang "flokdyr" og ord er vel "opfundet" for at kunne kommunikere? - men at du er tilfreds med en enkelt "læser" er ok - og jeg synes ikke du er en selvhøj.......osv idiot:)))

Og det gør jeg netop :) derfor går det til tider pauser her på siden, for det jeg skriver til min kæreste, der skal læses og høres af hende.

Jeg skriver for dem der føler sig ramt, kan man vel sige, men et betyder jo ikke man er forpligtet.. alt kan ikke ramme alle, noget kan, men ikke alt.. nogle af mine tekster afspejler mit liv og hvis man ikke kender til de ting jeg har oplevet, så er det jo ikke nemt at sætte dig ind i min tankegang omkring emnet. Jeg har læst ting af dig og følte mig ramt, men også forladt, dog gør det ikke at dine ord har mindre værdi, for meningen er der, jeg kan bare ikke se den, for vi er ikke på bølgelængde altid, kan man vel sige :)

@Mille

Det er godt du forstår mig lidt mere, jeg begyndte ikke at skrive her på siden, og i starten læste ingen hvad jeg skrev.. jeg skrev seriøst i 8 måneder før nogen læste noget af mig...
Det tror jeg hænger i, det er ikke alt jeg lægger ud her på siden.

Jeg har et sind, hvor jeg ikke kan styrer mine tanker, men når jeg skriver det ud, så kan jeg gemme et minde eller en tankestrøm og så er den væk for en stund. Det giver mig ro at skrive og jeg har altid gjort det, lige siden jeg var helt lille :)
Jeg har følt mig meget alene, det meste af mit liv, ikke at jeg skal gøre mig speciel, men ikke mange har kunne forstå min verden og jeg gør det ikke til fulde selv.. Derfor tror jeg mit billede af kommunikation er blevet udvasket.. jeg behersker sproget og kan udtrykke mig, men at skrive til andre... det er svært for mig bare at snakke følelser med min kæreste.. og familie med mine forældre.

kommunikation er skabt mellem mennesker, men samtidig er det en personlig ting, som kan gøre meget privat... Men jeg er ved at lærer at åbne mig og har udviklet mig meget gennem min tid her på siden, og det kan jeg jo takke folk som dig for, for når i stiller mig spørgsmål som rammer, så sætter det tanker igang. :)