 |  | Modsætninger |
 |
|
|||||||||||||
|
Midt i verdens fortabelse Finder jeg en trøst I mørkets tryghed Hvor intet andet eksisterer Og dagens hvidtlysende træthed, kan ikke ramme mig For mørket er mit skjold Mod virkelighedens mennesker Og i et indtrængende kor af stemmer, prøver jeg at råbe at det ikke er en flugt Men at jeg er fanget i nattens stumme sorthed Og det eneste jeg ser, er de smertende øjne, der gennemborer mit hjerte I fjernheden som høres Er du glemt, i dagens smukke lys, som ikke skinner på mig Og jeg kan ikke nå dig, for her er hvor jeg hører hjemme Og jeg ville ønske, at du ville skifte side Men inderst inde ved jeg, at vi er for store modsætninger | ||||||||||||||
 | Ester Jensen | 2012-06-14 11:24:26 |
Tryghed i mørket?? Tja, man har vel altid en tendens til at søge derhen, selvom det bestemt ikke er en holdbar løsning! Jeg kan godt lide dit digt, der er lidt et råb om hjælp samt en frustration, der skal ud på en eller anden måde, og du klarer det fint i digtet. Men... digte alene får ikke en frustration ud, der skal mere til. Hvis jegpersonen i digtet er dig selv, håber jeg du finder ud af det :) -Ester
| Anglicismo | 2012-06-15 22:16:53 |
Fedt flow! ;-)
JEg kan rigtig godt lide dine billeder, der skær mig dog, at du bruger så stærke klicheer som "smertende øjne" og "gennemborer mit hjerte" - Jeg mener, det er stærke billeder, gode. Men for sautan da hvor har de været brugt og brugt og brugt og brugt.
Udforsk sproget, og brug det som din force i stedet.
Tusind tak for læsningen!
De Bedste Hilsner
M
JEg kan rigtig godt lide dine billeder, der skær mig dog, at du bruger så stærke klicheer som "smertende øjne" og "gennemborer mit hjerte" - Jeg mener, det er stærke billeder, gode. Men for sautan da hvor har de været brugt og brugt og brugt og brugt.
Udforsk sproget, og brug det som din force i stedet.
Tusind tak for læsningen!
De Bedste Hilsner
M
| UnknownTeen | 2012-06-16 17:51:34 |
Jeg elsker desværre klicheerne, men kan godt se din pointe ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Men du har nogenlunde fanget pointen i digtet. det er en frustration rettet mod digter-jeg'ets modsætning, altså den person, hovedpersonen i digtet elsker. Deres sind og tanker er simpelthen for forskellige (som mørke og lys), til at de kan være sammen.
Det er nogenlunde det jeg prøver at udtrykke i digtet. :)