Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Genfærd af Jo Nesbø
Genfærd af Jo Nesbø


Forfattersiden.dk
Forfatter: Forfatter in spe
Skrevet: 2011-11-25 18:05:37
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Så nåede Harry Hole til vejs ende i, hvad der vel kan betegnes som en mindre saga. Ni bøger blev det til om politimanden, der under skiftende påvirkning af alkohol og stoffer, bekæmper kriminalitet.

Den niende bog hedder "Genfærd" og strækker sig over ca. 450 sider. Vores ven er tilbage i Oslo for at redde sin halv-pap-søn ud af suppedasen, da han sidder fængslet for mord på en narkopusher. Det er et tyndt plot, og det bliver aldrig rigtig godt. De personer, der i de tidligere bøger, havde noget tyngde, inddrages næsten ikke i dette bind, hvilket gør historien til en fis i en flaske.

Jeg tror ikke, jeg ødelægger noget, ved at afsløre at Harry Hole dør i denne bog - jeg skal dog nok lade være med at afsløre, hvem morderen er! Måske har Jo Nesbø simpelthen tabt lysten og energien til at digte videre på historien om Harry Hole. I hvert fald er det godt, at serien er afsluttet, for dette bind var virkelig ikke nogen særlig oplivende oplevelse - hvilket vel også kan afspejles i, at jeg tog meget længere tid om, at læse denne bog i forhold til de tidligere.

En gennemgående fortæller i hele bogen er den person, som Harry Holes halv-pap-søn sidder fængslet for at have dræbt. Altså er personen død inden bogen starter, men vi hører fra ham (som et genfærd) gennem hele historien. Og det er simpelthen lidt for mærkeligt for mig.

Det er min overbevisning, at Jo Nesbø havde kontrakt på at skrive dette niende bind om Harry Hole, og at det blev skrevet med en kommerciel interesse - mere end det der gerne skulle drive et forfatterskab. Nemlig sjæl! Jeg håber, at han nu kaster sig over en ny historie, for der er ingen tvivl om, at han er en dygtig forfatter. Han kan skrive noget på side 45 og trækker det frem som bevis eller livsredende aggregat på side 400 - og det er fedt! Der har også været et par skarpe bøger i serien om Harry Hole. "Snemanden" og "Panserhjerte" er rigtig gode, og disse har jeg vist også tidligere anmeldt her på Forfattersiden.dk. "Headhunterne" der ligger udenfor serien er også pragtfuld på bog og delvist godt gengivet på film.

Skulle jeg give "Genfærd" karakter fra 1-10, ville den ikke få mere end 2-3 stykker. Den er simpelthen for tynd - og alt for mange sider bliver spildt på ingenting. 450 sider!

Serien om Harry Hole som helhed er dog bestemt værd at læse. Jeg ville dog ønske, at det var stoppet ved bind nummer otte.

Panserhjerte af Jo Nesbø
Jo Nesbø : Harry Hole

/Jesper

nhuth2012-04-27 08:21:32

Tak for en sober og berettiget kritik (nedsabling), desværre. Jeg kender naturligvis ikke forfatterens motivation. Men jeg tror, at han oplever en såkaldt "skrivekrise", hvor drivkraften til at skrive videre er uimodståelig - men evnerne og overblikket p.t. ikke vil som forfatteren vil.
Jeg håber, at gnisten kommer tilbage.
Nhuth

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk