 |  | Kamæleon |
 |
|
|||||||||||||
|
Vi er alle sammen en flok kamæleoner, der ihærdigt prøver at gemme os fra alt det, vi engang følte og det vi vil komme til at mærke. Og alligevel passer vi ikke ind i dagens farvekort, når det kommer til stykket, og det er i sig selv en tragedie. Men der findes ingen større tragedie end at mangle plads til at elske den man elsker. Og derfor går vi rundt med lange haler i håb om at blive hevet i dem, og så drømme om, at dét føles som den kærlighed vi ikke kan få. | ||||||||||||||
 | Robert Mørk | 2014-07-14 13:33:31 |
Hej Nanna
Det er lang tid siden jeg sidst har læst dine digte, og nær havde jeg glemt hvor rart man får det, hvor klog man bliver og ikke mindst rørt.
Dit Kamæleon-digt her, er meget stærkt, og din konklusion i de sidste fire linjer, er henrivende sød.
kh.Robert
Det er lang tid siden jeg sidst har læst dine digte, og nær havde jeg glemt hvor rart man får det, hvor klog man bliver og ikke mindst rørt.
Dit Kamæleon-digt her, er meget stærkt, og din konklusion i de sidste fire linjer, er henrivende sød.
kh.Robert
| haleløs | 2015-10-18 13:51:41 |
mer', tak?! ;)
| NannaLA | 2015-11-01 16:06:39 |
Der kommer ikke mere set fra dyreperspektivet, men der er en ny digtsamling på vej, Haleløs. Den handler bl.a. om at være knust, at flygte fra noget, som man måske bare skal se i et andet perspektiv, samtidig med at det går op for én, at man ikke kan flygte fra sin egen skygge - på de hjemløse gader i København, der engang var hjemlige. Jeg skal nok holde dig opdateret :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Dejligt at have dig som læser igen. Og endnu mere dejligt, at du får det ud af det, som du gør!
Mvh Nanna