 |  | Slå mig ud |
 |
|
|||||||||||||
|
På kanten af søvnen, med larmende tanker Rastløshed ubehag i filtrede ranker tilter mit indre i ambivalent uro Min verdens fornuft er en grusom klo Meningsløs latter, der lever i bur Tårer presser på, så jeg bygger en mur Ord i mit hoved, forvandles til sang Ramler det nu? Er det vanviddets klang? En viser sneg sig mod tre, fire og så fem Det trivielle slår til, igen og igen Dedikation og engagement var aldrig min ting Hah... stakkels den knægt der byder en ring Med åbne øjne, drømmer jeg i klip Der er ingen forløsning, jeg tør ikke give slip En smertende orkan, under kød og hud inden jeg brister, vær sød, slå mig ud. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Mindre kan vel ikke gøre det for kraftige, vilde frustrationer hos en levende sjæl :)
Tak for kommentaren :)
Fie