 |  | Den udvalgte |
 |
|
|||||||||||||
|
En tung følelse bredte sig langsomt i min krop og havnede som en blykugle i mit underliv. Jeg mærkede giften fra kuglen, flyde som en lavastrøm ud og ned i mine ben. Uvisheden for fremtiden var lammende. Jeg kikkede mod gulvet - løberen var rød, vævningen lignede et kokostæppe jeg engang havde haft. Den sære fornemmelse jeg havde i fødder og hoved, gjorde at jeg ikke opfattede om underlaget var blødt eller groft og hårdt, som tæppet fra fortiden. Jeg havde ikke været her før, kom her formodentligt heller ikke igen. Heldigvis... Den næste time ville blive lang - nok den længste i mit liv. Fremtiden var ny, stor og uvis. Fortiden - en dør der skulle lukkes, aldrig mere skulle jeg se de mennesker med samme øjne igen. Min status ville være ændret. Gråd, omfavnelser og forsikringer om at holde kontakt. Det havde været en hård tid - den sidste... Min kjole var valgt med omhu, den var smuk - det vidste jeg med sikkerhed. Alligevel mærkede jeg selvtilliden, flagre som små dun yderst på min hud. En messende stemme, dukkede pludselig op i min hjernes indre og overskyggede den musik der så smukt og stemningsfyldt havde lydt i baggrunden: “Forventningens glæde, er den bedste..., forventningens glæde er den bedste...”. Jo den allerførste tid, ubeskrivelig - ja jeg var nærmest høj. Da tiden nærmede sig, blev angsten den overskyggende og til sidst her til morgen TVIVLEN, den nagende tvivl der borede sig ind! Nej! Nu måtte jeg stoppe, ikke lade følelserne tage over. Med al min erfaring, mobiliserede jeg den sidste rest af styrke. Med rank ryg og faste skridt, gik jeg de sidste par meter hen mod den udskårne mahognidør. Messinghåndtaget skinnede mig i møde og da min hånd tog fat om det kølige greb, var min sidste tvivl forsvundet. Jeg trykkede håndtaget ned og åbnede den tunge dør. ...der blev klappet, et champagneglas blev stukket i hånden på mig og lige foran mig hang banneret med teksten: “Velkommen Direktør Irene Baltersen” | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
