Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Esoteriske Slips   Kap.   63   Pølsesnak
Esoteriske Slips Kap. 63 Pølsesnak


Forfattersiden.dk
Forfatter: nhuth
Skrevet: 2013-08-17 10:55:48
Version: 1.2
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Kap.   63   Pølsesnak                      

Dagspressen, især den trykte, kæmpede for at overleve. Der kunne ikke koges meget mere suppe på den pølsepind ved navn ”PET”, som ingen længere kunne tage alvorligt. Selvfølgelig ville der stadigvæk være masser af
rester af den blanding af anekdoter, røverhistorier og historiske fakta, som hidtil havde afbødet et styrtdyk i læsertallet.
I den mere kuriøse afdeling havde redaktionerne et voksende antal let tvivlsomme ”bekendelser” fra kendte og ukendte personer, som søgte aflad for deres små og store synder. Det var der ikke noget mærkeligt i; men der var heller ikke noget ”stof” i det.
Læserne ville lugte blod, se magtfulde mænds og kvinders hoveder rulle; gerne tilsat et stadigt voksende behov for seksuelt pirrende, fantasifulde lunser fra lasternes genbrugsforretninger.

Med Robert, Gerda, Allins dobbeltgænger og laboranten ville en epoke være slut. Eliza var sig pinligt bevidst om, at hendes vildt spændende dobbeltliv var ved at slutte. Lidt vel tidligt for en 45-årig livsglad kvinde, som forsøgte at afvikle den ene halvdel af sig selv.
Hendes valg var ikke let, men meget simpelt. Enten kunne hun over en længere periode udnytte pressens skrabede budgetter og leve udmærket som midaldrende agent-diva og glæde sig over de skandaler, der ville ramme høj og lav. Eller hun kunne gøre sig uinteressant for sin omverden og specielt undgå presseomtale.

Hun kunne kun vælge det sidste.

Hun skulle være pokkers uheldig, hvis nogen skulle finde på at grave i hendes fortid.
Den hårfine magtbalance mellem interessenterne kunne dog når som helst forrykkes vælte korthuset. En enkelt uovervejet bemærkning eller ”bevægelse” kunne blive fatal. Da Eliza havde kørt Gerda Hansen hjem, fortsatte hun mod ud mod Klausdalsbrovej. Hendes telefon var sat på lydløs, da hun havde listet den ned i Gerdas indkøbstaske. I løbet at de næste par timer ville hun blive forsøgt kontaktet. Hun kørte langsomt forbi hovedkvarteret og parkerede et par hundrede meter fra hovedbygningen. Fra den nærliggende pølsebod kunne hun iagttage trafikken og få tiden til at gå.
Pølsemanden brokkede sig over de seneste afgifter og dalende omsætning.
-   Dem derovre - han nikkede over mod Rigspolitiets bygning - de skal også flytte, siger man. Er du ansat der?
Hun rystede på hovedet. Det ser da ellers ret nyt ud?
-   Ja, det virker mærkeligt, men der er båret en masse flyttekasser ud de senere dage. Men os små næringsdrivende, vi må bare indrette os på, hvad der kommer.
Hun betalte, hvad hun skyldte og gik tilbage til bilen og sad og hørte radioavis.
Hans Jørgen Bonnichsen udtalte sig om ytringsfrihed for offentligt ansatte. Hun så ham for sig og smilede; ”¦ den pæne mand. Hun blev holdende et kvarters tid, før hun vendte bilen og kørte tilbage til Ranunkelvej. Hun var udmærket klar over, at de kunne følge hendes telefon og hendes bils færden.
De ville også kunne se bilen, når de gennemgik optagelserne fra overvågningskameraerne.

Hvis hendes lille nummer lykkedes, havde hun mulighed for at komme lidt tættere på sin ”chef” eller en kollega.
- Eller der ville slet ingen reaktion komme overhovedet.
Hvis PET ville undgå en skandale, blev de nødt til at gå ind på hendes betingelser. Hvis ”der tilstødte” hende noget, ville en lavine rive toppen af PET.

Hun var klar over, at de to kriminalbetjente på politigården var kommet under vejr med mere end godt var.
Gerda Hansen undrede sig, da Lis Petersen kom og spurgte efter sin telefon. Lis så Gerdas indkøbstaske på bordet i entreen.
-    Kan du ikke være sød at ringe til mig, spurgte hun Gerda.
-    Jo, men når du ikke har”¦..   ja, selvfølgelig.
Gerda dykkede ned i tasken og fandt en telefon”¦.
-   Det er jo ikke min”¦.   Hvordan er den havnet her? Min egen er her også.
-   Det er mig, der må have klokket i det, sagde Lis; din taske ligner min. Det må du have mig undskyldt. Nå, men nu kan vi da ringe til hinanden igen. Jeg løber. Ring snart til mig om det nye hus.

Hun kørte direkte hjemad mod Amager. De tre-fire beskeder, der lå i iPhonen måtte vente.

Esoteriske Slips Kap. 64 Et spor af en tåre
Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk