 |  | Enebarnets tanker |
 |
|
|||||||||||||
|
Det, jeg frygter allermest, er, at blive ensom. Når min familie og dem tættest på mig ikke længere er. Når jeg er den eneste, der er tilbage. Når denne trygge bygning er blevet jævnet. Ordsproget siger, at hjemmet er, hvor hjertet er, men hvad gør man, når de mennesker, som engang udgjorde ens hjerte, ikke længere er? | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-03-22 02:48:56 |
Det er en barsk kendsgerning for mange, uanset om man har søskende eller ej.
Jeg taler af egen erfaring.
Teksten rammer som en boomerang i panden på mig, fordi jeg ikke var i stand til at gribe den.
Vh.Nhuth
Jeg taler af egen erfaring.
Teksten rammer som en boomerang i panden på mig, fordi jeg ikke var i stand til at gribe den.
Vh.Nhuth
| haleløs | 2014-03-22 06:50:56 |
tar imod fremtiden med åbne arme; kaster sig ud i aktiviteter, som kan udfylde tomrummet:
frivillig medhjælper hos RødeKors, EnsommeGamlesVærn ... ;)
venligst ...
frivillig medhjælper hos RødeKors, EnsommeGamlesVærn ... ;)
venligst ...
| nhuth | 2014-03-22 08:18:10 |
Tak for din kommentar til Fenris' tekst.
Rådet er godt, hvis man er i stand til at betale sin husleje og renter af lån. Inden for få måneder, måske uger bliver jeg og mine drenge på 16 og 21 formentlig sat på gaden.
Jeg har i to år arbejdet frivilligt i en genbrugsforretning, men kan heller ikke klare det mere.
Vh.Nhuth
Rådet er godt, hvis man er i stand til at betale sin husleje og renter af lån. Inden for få måneder, måske uger bliver jeg og mine drenge på 16 og 21 formentlig sat på gaden.
Jeg har i to år arbejdet frivilligt i en genbrugsforretning, men kan heller ikke klare det mere.
Vh.Nhuth
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
