 |  | Lille pige |
 |
|
|||||||||||||
|
Hun er ikke et barn mere. Hun ved det godt. Men barndommens renhed og uskyld ligger dybt i hende. Hun trænger til at komme væk fra de daglige rutiner, hverdagens tristhed og altings ligegyldighed. Skoven er hendes tilflugtssted. Den lytter, men sladrer ikke. Der kan hun være sig selv, og åbne op for de følelser hun gemmer på. Hun står inde midt i skoven, helt stiv, og mærker en forsigtig vind tage fat i de hår, der har revet sig løs fra den stramme, opsatte knold. De kølige kærtegn får hende til at smile og lukke øjnene. Hun indhylles i et slør af mystik og fantasi. Bladene rasler omkring hende, og hvirvler rundt i en improviseret dans. Hun vil danse med. Hun løsner håret og lader det glide ned over skuldrene. Langt, lyst hår, der er næsten unaturligt blødt. Hun smider jakken og skoene og træder forsigtigt på den fugtige jord med sine bare tæer. Stilhed. Så begynder skovens musik. Vinden i toppen af løvtræerne danner grundtonerne, mens træernes stammer knirker let og svajer yndefuldt fra side til side med raslende blade. Nogle solsorte slutter sig til, og kvidrer melodien, mens en lille sanglærke bidrager med en krystalklar overstemme. Pigen bevæger sig med præcision og elegance. Hendes smalle fødder glider hen over jorden i små, hurtige ryk. Hun ved hvad hun laver, for hun har gjort det mange gange før. Hendes øjne følger føddernes bevægelser og hele kroppen følger efter. Skikkelsen er fuld af ynde, hun går næsten i ét med luften omkring hende. Hun ler. Latteren er klokkeklar, den skærer gennem luften i et behageligt toneleje. Hendes smil når de kønne, blå øjne, de lyser op som skinnende perler. Man kunne forveksle hende med et overnaturligt væsen, en fe. Hun danser med en barnlig iver og en ung kvindes smidighed. Den ene piruet følger efter den anden i en fortryllende serie af ballettrin. Solens stråler baner sig vej gennem løvtræerne og oplyser hendes dans som store projektører på en scene. Hendes scene er beskeden, men hun er taknemmelig. Hun har for længst opgivet håbet om den drøm, hun engang havde. Hendes dans i skoven er det tætteste hun kommer på den verden, hun aldrig bliver en del af. Hun har fået publikum. Et ungt dådyr stirrer på hende fra skovkanten. Dets ører står lige op i vejret og lytter vagtsomt. Kroppen er helt stiv, hver muskel er spændt, men det bliver stående. Det indfanges i den eventyrlige atmosfære. De forstår hinanden, pigen og dådyret. Begge er de følsomme og skrøbelige ofre for verdens fremskridt. Pigen danser som i trance. Hendes ansigtsudtryk er fjernt. Hun ser sig selv i et stort teater med guldlysekroner og røde fløjlsovertrukne stole. Hele salen er fuld af mennesker, der i åndeløs beundring følger hendes graciøse bevægelser. De sluger hende med øjnene. Hun er et vidunderligt syn. En tætsiddende kjole i sarte farver smyger sig om hendes porcelænshvide krop. Hun er en naturlig skønhed. Hun brænder for det, hun gør. Dansen slutter og klapsalverne vil ingen ende tage. Badet i projektørlys nejer hun med blussende røde kinder, der står i skarp kontrast til det hvide ansigt. Publikum rejser sig i begejstring, og lykkelige tårer pibler frem i hendes øjenkroge. Hun er tilbage i skoven. Pludselig stopper musikken. Bladene daler ned på jorden og falder til ro. Fuglene kvidrer ængsteligt og solstrålerne trækker sig langsomt tilbage. I udkanten af skoven står en mand og ser på pigen. Et hånligt smil spiller på hans brede mund, og hans grove hænder står plantet i siden. Han holder hendes jakke og skoene i hænderne, og rækker dem frem mod hende. Han ryster let på hovedet, og får noget af det tjavsede hår i øjnene. -Skat, hvad laver du? Hans stemme er rusten og spottende, og han kniber øjnene sammen. Hun stirrer tomt forbi ham. Hendes smil er stivnet. Hun tager jakken uden at se på ham. -Ingenting. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-05-24 16:06:34 |
et livagtigt, særdeles velskrevet og -fortalt hverdagsdrama med fine, sarte naturbeskrivelser; om en hemmelig ballet-ambition ... som vist alligevel blev opfyldt - i Frejas Sal. Realistisk afslutning ;)
venligst ...
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
