 |  | Sol og måne |
 |
|
|||||||||||||
|
Du er solen og jeg månen forenet af kærlighedens gud midnat og middag svøbt i himlens skyer Du er som et sanseløst mysterie og jeg i en verden så anderledes hvordan endte vi her så tæt og dog så fjern Dagen gryer Natten fortaber sig i dit lys Fuglekvider vidner om natten ender Svagt skimtes stjernernes glimten Min hånd og hjerte skælver da jeg rækker ud efter dig Mellem morgendagens skyer syntes jeg dig svagt at ane. Du er solen, jeg månen forenet her illuminere vi tiden der kommer med kærlighedens intense flammer | ||||||||||||||
 | Reppel | 2012-11-20 20:15:26 |
Åndeløst smukt!!!
Dette vers:
"Min hånd og hjerte skælver
da jeg rækker ud efter dig
Mellem morgendagens skyer
syntes jeg dig svagt at ane."
...er virkelig intenst og (som jeg tolker det) beskriver det så smukt med så få ord det korte øjeblik hvor sol og måne får lov at være på himlen på samme tid, før de atter adskilles af deres forskellige væsner...
Smukt.
Hilsen Reppel
Dette vers:
"Min hånd og hjerte skælver
da jeg rækker ud efter dig
Mellem morgendagens skyer
syntes jeg dig svagt at ane."
...er virkelig intenst og (som jeg tolker det) beskriver det så smukt med så få ord det korte øjeblik hvor sol og måne får lov at være på himlen på samme tid, før de atter adskilles af deres forskellige væsner...
Smukt.
Hilsen Reppel
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
