 |  | MAND |
 |
|
|||||||||||||
|
Mandstro giver ham sindsro idet Admiralen sætter sig på hans skød med ødelagte vinger omgivet af Kongelys omfavnet af Bukkehornsblade sidder han stift som en Sort Natskygge og iskold som Korrelkornellerne blomstrende i vinterkulden. I frygt for at knække som en Blodbøg i en storm rejser han sig ædelt som en Gran stædigt stående i en blød sandjord. Som kvalt i en skovbrand kryber han sammen som et bregneskud i regnvejr. bortfalden i skumringens myggesværm rejser han sig igen prægtigt som en Ask fanget i et Djævelsbid bryder han sammen omringet af tornekrat og Tidsler De flækker hans hud blodrød som en Dahlia kvæler ham svagelig som de kinesiske glasblomster Og så begynder han at græde. | ||||||||||||||
 | Blå Bomuld | 2019-02-23 15:36:30 |
FANTASTISK! Det var et videunderligt smukt digt at læse! Jeg blev dog nød til at læse det flere gange, både af lyst, men også google 6 af blomsterne og sommerfuglen. Tak for a dele med os, det var en fornøjelse at læse! :D
| Iben T | 2019-02-23 18:18:26 |
Mange tak og ja, det forstår jeg godt. Har også gjort mig umage ????
| Lau G.N. | 2019-02-26 23:23:11 |
Du har fanget noget her... jeg er bestemt nysgerrig ... læser og genlæser og får hele tiden nye indtryk af det aftryk, som du her har sat. Det er forvirrende og forførrende læsning, man vil gerne vide mere, mens samtidig føler man sig mæt... Det er tankevækkende.
Som Blå Bomuld drog jeg også dybere og googlede mig vej for en dybere forståelse.... det er noget af en tur man kommer på.
Bestemt et fantastisk dig, som jeg har sat bogmærke ved og helt sikkert vil vende tilbage til.
Hilsen
NatteRavnen
Som Blå Bomuld drog jeg også dybere og googlede mig vej for en dybere forståelse.... det er noget af en tur man kommer på.
Bestemt et fantastisk dig, som jeg har sat bogmærke ved og helt sikkert vil vende tilbage til.
Hilsen
NatteRavnen
| Iben T | 2019-02-27 12:53:54 |
Tusind tak, det er jeg glad for at høre.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
