 |  | Efterglød |
 |
|
|||||||||||||
|
forvildet i tabte vinde flænget indefra af unævnelig sorg flået af glemte øjne støvede hjerteslag dine kvalte blikke hvisker mig omkuld i revnet kulde forvist til endeløse nætter til et endeløst ekko mine viljeløse sejre endeløse erobringer falder bag dine øjne falder i kolde vinde guderne falder i mig med usigelig smerte fortabt i den fjerne torden bag løbende himmelild forladt med din skygge dit endeløse mørkefald fortaber mig gradvist følger mig til jorden flænget følelsesløs et sted bag dit ansigt mistede jeg sanserne en usigelig klarhed og jeg hører dig skrige et sted bagerst i sindet tigge mig om blodrus | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-06-14 20:27:27 |
'forvildet', 'forvist' og 'fortabt' i 'unævnelig sorg ... dén føøølelse genkender JEG!!!
Gi'r MIG associationer om ... 'een, som IKKE kunne komme sin elskede til undsætning' ???
Eller er detteher endnu en tekst med religiøs baggrund eller eventuelt inspireret af Michael Jackson (som jeg så kun kende 'af navn') ?
Gi'r MIG associationer om ... 'een, som IKKE kunne komme sin elskede til undsætning' ???
Eller er detteher endnu en tekst med religiøs baggrund eller eventuelt inspireret af Michael Jackson (som jeg så kun kende 'af navn') ?
| falke | 2011-06-14 23:32:00 |
du er ikke langt fra kernen med den 'manglende undsætning', bemærk: "guderne falder i mig/med usigelig smerte" og "(...)mistede jeg sanserne/en usigelig klarhed" - måske en slags postmoderne ytring; tro, tilhørsforhold og gennemsigtighed er forsvundet i "viljeløse sejre/endeløse erobringer" og "endeløse mørkefald", tro og guder kan lige så vel læses som meningsfuldhed og skæbne i livet.
den elskede, der ikke kan reddes, er måske en selv.. måske samfundet,, måske..
den elskede, der ikke kan reddes, er måske en selv.. måske samfundet,, måske..
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
