 |  | KÆRLIGHED OG KØBENHAVN |
 |
|
|||||||||||||
|
Så, nu er du klar, siger Mormor og sprøjter en stærkt lugtende Opiumparfume i mit hår Jeg kommer til at nyse Og dråberne ses dale med støvet mod de falmede men ægte tæpper -Dyrt er godt -Og er det ikke dyrt nok, tilsætter vi bare lidt fløde Det er mormors motto Jeg selv er ikke synderlig vild med fløde på alting Men det passer godt til hendes herskabslejlighed på Østerbro Hvor man siger De og Deres Med mindre man selvfølgelig er et dårligt opdraget barn på besøg fra Jylland Den kategori som jeg tilhører Ligesom min mor er jeg mere en dus-agtig person Der bliver min mormor og jeg nok aldrig enige Papmorfar tænder en stor cigar og bladrer i BT Mormor vifter med sin grønne Look -Cigarrøg hænger i gardinerne at du ved det Røgen bag avisen stiger og jeg trækker mig Gider ikke ende som gidsel i en af deres diskussioner Orker ikke at høre mormor klage over de i forvejen nikotingule blondegardiner Magter ikke at skulle tage part Det ender altid på samme måde, og jeg skynder mig ned af trappen for at slippe for finalen Helt nede fra gaden kan jeg hører dem oppe på fjerde Jeg har hverken tid eller lyst til at tage mig af det Går med raske skridt mod stationen Eller gør jeg? Jeg ser mig omkring Jakob Erlandsensgade er den vej Broerne ligner hinanden Jeg skal fra Østerbro mod Nørrebro Fandens også hvor er nord Jeg kan mærke hvordan far rotere i graven fire år som tvangsspejder i det jyske og hun kan ikke finde nord Panikken kommer krybende Bare jeg ikke kommer for sent Han kommer med S-toget klokken fire Jeg udser mig en sødt udseende ung kvinde og søger øjenkontakt Hun ser væk og går forbi Jeg prøver at gå lidt efter hende, men irriteret går hun over vejen og en taxa bremser hårdt op Jeg opdager jeg befinder mig på cykelstien da jeg hører et vredt udråb Hvad fanden laver du? Se dig for Jeg nærmest sidelæns springer ind på fortovet og ramler ind i en ældre herre der forskrækket klamrer sig til sin stok Han svajer lidt men finder igen balancen Undskyld stammer jeg, jeg tror jeg er faret vild Manden der nu er i fuld balance kommer mig til nåde Han peger hen ad gaden og siger den vej, men du kan også tage bussen Solen skinner så jeg bestemmer mig for at gå Jeg trasker afsted og prøver at vænne mig til at ingen ser på mig eller hilser Det var aldrig sket i Århus tænker jeg Der ville jeg ikke være nået ti meter ned ad gaden De er anderledes her Mere fortravlede og målrettede Og så siger de enormt og cikler Det med cikler er mest min Mormor Men hun er jo også en slags københavner Jeg krydser stenbroen og begynder at genkende lidt igen Bageren på hjørnet Grønthandleren Pludselig er den der Nørrebro Station Jeg hiver lidt ned i den sorte uldne kjole jeg har lånt af mormor Tjekker makeuppen i en beskidt spejling i et vindue med reklamer for Ga-Jol Min puls stiger lidt Lige om lidt kommer han Ham Køvenhavneren jeg kan li Jeg kigger ned ad mig selv En bondepige i mormors kjole Jeg skiller mig håbløst ud på stationen Mine røde læber, blomsten i håret Den uldne knælange kjole Hvad tænkte jeg dog på Hvordan kunne jeg lade mormor overtale mig til at tage den kjole på Jeg er igen ved at blive kørt over af en cykel Denne gang bliver der bare hidsigt ringet med klokken og råbt idiot Midt i panikken dukker han op Først hårtoppen og så er det for sent at løbe Jeg smiler nervøst Prøver at se selvsikker ud Han smiler tilbage og vinden griber hans hestehale og sender et sandkorn i mit øje Med mascara løbende ned af kinderne siger jeg goddag med et genert kram -Du lugter af gammel kone og cigar siger han og griner Jeg øver mig i selvironi men rødmer alligevel i ægte jysk forlegenhed Vi holder i hånden Han kender vejen Jeg behøver ikke tænke på hverken øst eller vest Far kan hvile i fred Jeg lader mig føre væk Væk fra stationen og mylderet Nørrebrogade lugter af krydderier og nybagte vafler Jeg kan se tårnet på kirken ved Sankt Hans Torv Vi køber wienerbrød i Seven Eleven -Vi besøger min far siger han -Han bor lige over for kirken Jeg bliver svedig i hånden selv om den føles kold i hans Hans far!!! Mit hjerte hamre da vi går op i trappeopgangen Der lugter af Bamseline fra en lejlighed på 1 sal Ellers lugter der mest af København Sådan lidt eksotisk Lejligheden er hyggelig Faren er til min store forfærdelse ikke hjemme Jeg føler mig som en indbrudstyv da han hjemmevant forlader mig -Jeg laver lige noget kaffe til kagen siger han og forsvinder ud i køkkenet Jeg sidder tilbage i sofaen i min uldne cigarlugtende uldkjole Sveden får den til at kradse og føles snæver i halsen Jeg kan høre hvordan han pusler i køkkenet En låge går Jeg ser mig nysgerrigt rundt Alt er hyggeligt og fortæller en historie om en rejsende Afrikanske figurer og billeder fra de varme lande Jeg lader øjnene trille over bogreolen Meter efter meter Leksikonner og atlasser, arkitektur, videnskab og opera Ser til min lettelse Hulebjørnens Klan øverst i reolens ene hjørne Mindst en litterær fællesnævner Det er bedre end ingenting Man må tage hvad man kan få Jeg letter en halv meter da jeg hører nøglerne blive sat i døren Impulsen til at flygte er overvældende, men der er ingen steder at flygte hen Døren går op og lejlighedens ejer kommer til syne Siger Hejsa da han en smule overrasket får øje på mig, der stammer Jeg er med din søn”¦. Som kommer ud med kaffekanden i hånden Smiler bredt og siger; Hej far, det er min kæreste Eva Jeg står stadig som forstenet, uldkjolen krymper, men med et går det op for mig Han sagde kæreste”¦ Han sagde at jeg var hans kæreste”¦ Wienerbrød smager godt når man er forelsket Især når man ved at man er elsket tilbage Jeg glemte alt om flugt og om at være fortabt Vi gik tur langs søerne Min kæreste og jeg En hel nat i København | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-03-09 16:54:27 |
Du overrasker med denne tekst. Opiumsparfumen med stort O fanger straks min opmærksomhed.
som ung kom jeg tit i Jacob Erlandsens Gade (Hos en elskerindes mor, som også blev mormor). Glemmer dem aldrig.
Dit københavnerdigt står stærkt.
Vh.Nhuth
som ung kom jeg tit i Jacob Erlandsens Gade (Hos en elskerindes mor, som også blev mormor). Glemmer dem aldrig.
Dit københavnerdigt står stærkt.
Vh.Nhuth
| Eva Hald | 2014-03-09 17:32:29 |
Tak :-) Opium er en mærkevare, har derfor tænkt det som stort O. Det er jo muligvis forkert. Eller hvad? Vh. Den grammatisk udfordrede jyde
| nhuth | 2014-03-09 17:47:13 |
Nej , nej. Det var ment som helt korrekt og meget stærkt. Lidt moskusagtigt magnetiserende. Ikke det mindste grammatiske var i mine tanker!
Med varm hilsen
Nhuth
Med varm hilsen
Nhuth
| Eva Hald | 2014-03-09 18:06:48 |
:-)
| NannaLA | 2014-03-10 13:01:22 |
Kære Eva,
Du har skrevet en tekst, som emmer af kærlighed og København. Faktisk har du skabt nogle helt vidunderlige billeder af København, som gør mig særdeles glad. Kærligheden er også til at tage og føle på; og som du rigtignok fortæller, så smager wienerbrød bare bedre, når man er forelsket. Lækkert fortalt!
Når det så er sagt, så synes jeg mere, at din tekst gør sig i prosagenren. Der er ikke meget digt over den, synes jeg. Versene virker alt for lange, og ligeledes leder replikkerne og talesproget os væk fra selve essensen af et digt.
Indholdet har klart potentiale til at kunne gøre sig som digt, og tematikken, som blev sat i opgavebeskrivelsen, har du også helt klart styr på.
Mvh Nanna
Du har skrevet en tekst, som emmer af kærlighed og København. Faktisk har du skabt nogle helt vidunderlige billeder af København, som gør mig særdeles glad. Kærligheden er også til at tage og føle på; og som du rigtignok fortæller, så smager wienerbrød bare bedre, når man er forelsket. Lækkert fortalt!
Når det så er sagt, så synes jeg mere, at din tekst gør sig i prosagenren. Der er ikke meget digt over den, synes jeg. Versene virker alt for lange, og ligeledes leder replikkerne og talesproget os væk fra selve essensen af et digt.
Indholdet har klart potentiale til at kunne gøre sig som digt, og tematikken, som blev sat i opgavebeskrivelsen, har du også helt klart styr på.
Mvh Nanna
| Eva Hald | 2014-03-10 16:57:27 |
Hej Nanna. Tak for de søde ord. Jeg er meget uenig i at det ikke er et digt. Jeg er inspireret rent stilmæssigt af Dan Turèll og hans digte til storbyen. Digte er meget bredt i mit hoved - Jeg kan i princippet skrive Rød Gul Blå og kalde mit digt den mangelfulde regnbue.
Mit digt er et digt fordi jeg siger det er et digt. :-) Mvh. Eva
Mit digt er et digt fordi jeg siger det er et digt. :-) Mvh. Eva
| nhuth | 2014-03-10 17:13:02 |
Til Eva og Nanna.
Ja, sådan er det nok. Der må være plads til opløsning ad de stive formkrav, så forfatteren selv definerer sin tekst.
Öehlensslägers guldhorn og Benny Andersens guldkorn kan ikke vejes på samme vægt. ;-)
Vh.Nhuth
Ja, sådan er det nok. Der må være plads til opløsning ad de stive formkrav, så forfatteren selv definerer sin tekst.
Öehlensslägers guldhorn og Benny Andersens guldkorn kan ikke vejes på samme vægt. ;-)
Vh.Nhuth
| NannaLA | 2014-03-15 13:59:06 |
Kære Eva,
Det var bestemt ikke et piskeslag, jeg ville sende af sted. Det var blot min personlige holdning. Jeg er udemærket godt klar over, at definitionen af et digt er yderst barmhjertig. Jeg hæftede mig blot ved de ting, jeg nævnte i tidligere kommentar, som for mig ikke rigtig fungerede i min læsning. Derimod ikke sagt, at andre ikke kan synes, at det er et yderst klassisk digt. Skriv da løs, der er brug for alle stilarter.
Mvh Nanna
Det var bestemt ikke et piskeslag, jeg ville sende af sted. Det var blot min personlige holdning. Jeg er udemærket godt klar over, at definitionen af et digt er yderst barmhjertig. Jeg hæftede mig blot ved de ting, jeg nævnte i tidligere kommentar, som for mig ikke rigtig fungerede i min læsning. Derimod ikke sagt, at andre ikke kan synes, at det er et yderst klassisk digt. Skriv da løs, der er brug for alle stilarter.
Mvh Nanna
| Eva Hald | 2014-03-15 22:27:29 |
:-) Jeg tager det bestemt ilkke som pisk. Tvært imod. Jeg var blot ikke enig. Tak for kritikken. Vh Eva
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
