 |  | TRIN |
 |
|
|||||||||||||
|
korte, ivrige, målrettede. Små, blå træsko gennem det nyrevne, hvide, raslende perlegrus. En treårig hånd, som må op på tå for med de yderste led af de længste fingre at lige netop nå op at trække det slidte, gyldne metalhåndtag lidt ned, kun næsten nok til at løsne dørkarmens låsemekanisme, så døren åbner kun på klem, hvis han samtidig strategisk maser hele sin vægt op mod den. Hvis ellers den ikke er låst? Virker døren ikke er der alt for mange ruter og omveje, før kælderdøren hjemme, tre trappetrin nede, smækker i bag ham. Rundt om rosenstakittet? Tjoe; i regnvejr er det den hurtigste og mindst snavsede. Eller hestestalden og hundegården? Ja, hvis ellers de er hjemme! Eller legehuset inde i skovbrynet, som engang blev bygget til de store søskende, som er i skole. Ellers er søen jo liiige dèn ovre, med træhusene og de nye, små ællinger .... mnnn ... hvor holder nu lige min nye, røde ladcykel ... nåeh ... HÉR ... Sjovt at sidde på hug og se dråberne prikke på søens overfladen, og sommetider skvulper der lange, tykke dråber tilbage op af hullerne ... Hvor farligt kan her mon være, når man godt véd selv, hvad man ikke må, kun når mor går med? Fodre ænderne, gæssene og hestene må han nemlig ikke selv. Klappe hestene og hundene må han altid selv. Ae de nye ællinger, som svømmer lige dér? Årh jo; det må han sikkert. Så hvis han nu lægger sig ned her på kanten af bredden og venter til han kan nå ... | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
