![]() | ![]() | Min Nat |

![]() |
|
|||||||||||||
![]() Denne nat er min Og jeg lever kun for mig selv Og min egen verden Denne nat vil jeg være skyggerne I værtshusenes mørke kroge Hengemt bag blålig tobaksrøg fra Tilfældige folk og Deres lige så tilfældige konversationer Denne nat vil jeg ikke se andet End bunden af flasker og Byens slørede lys vil henligge som en fjern tåge Uden meget reel eksistens eller virkelighed Som en dårlig B-film Denne nat vil jeg slikke mine sår Med min arrede tunge og Samle mine fodspor op hvor jeg tabte dem Og uddele kontaktlinser til De øjne jeg køligt gennemborede Denne nat vil jeg ikke ænse Vinterfrostens bidende istænder Eller lade mig mærke af dit søgende blik for Denne nat er min Og jeg lever kun for mig selv Og min egen verden - Jacob Rasmussen |

![]() | NannaLA | 2010-12-29 16:54:47 |
Det her er fedt.
Det fungerer rigtig godt at genbruge starten i slutningen.
Allerede første vers gav mig dit foto af jernspurven - er det helt forkert?
Alt i alt, det er smaddergodt skrevet!
Mystikken er spændende og din fortælling skarp.
Det fungerer rigtig godt at genbruge starten i slutningen.
Allerede første vers gav mig dit foto af jernspurven - er det helt forkert?
Alt i alt, det er smaddergodt skrevet!
Mystikken er spændende og din fortælling skarp.

![]() | Obscurum | 2010-12-29 16:57:35 |
Mange tak for ordene :)
Well, havde egentlig slet ikke jernspurven i hovedet da jeg skrev det, men det kunne sagtens have været tilfældet.
Well, havde egentlig slet ikke jernspurven i hovedet da jeg skrev det, men det kunne sagtens have været tilfældet.

![]() | NannaLA | 2010-12-29 16:59:53 |
Okay... det var åbenlyst i mine tanker, så det kunne sagtens, ja, have været tilfældet :-)

![]() | Robert Mørk | 2010-12-29 17:28:18 |
Stærkt
Det er fandme blues.
/robert
Det er fandme blues.
/robert

![]() | haleløs | 2011-06-21 21:43:13 |
Kære Jacob; TAK for at 'genoplive' Dan Turell. Nu mangler du så bare at blive 'opdaget' af et bredere publikum - dét VIL ske før eller senere ... så fortsæt med at præsentere dine egne ting i offentlige fora når som helst du får lejlighed dertil! Pøj pøj med det, du!
venligst ...
venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!