 |  | Hvor er kærligheden |
 |
|
|||||||||||||
|
Ingen bekymre sig om jeg er i live eller ej. Igen og igen er jeg forbigået, af kærlighedens luner. Alt jeg ved om kærlighed, er hvordan man lever uden, føler jeg leder forgæves. Jeg vælger den snørklede ensomme vej, velvidende det ikke er den nemmeste. Der er ingen ny dag i morgen for mit hjerte, år efter år med endeløs søgen, ensomhed og tomhed er mine følgesvende, føler jeg er nået til vejs ende. Håbet i mit hjerte, gløder dog stadig, som bålet der kæmper for ikke at dø ud i natten, fremtiden er uvis, ingen ved hvad fremtidens lykkehjul lander på, Mit hjertes dør står på klem, ventende på kærlighedens solfaldsstråler, trænger sig ind, og gøre nat til dag igen. | ||||||||||||||
 | Webdegn | 2018-09-19 22:30:41 |
Det er virkelig svært at forstå et menneske, som ikke er elsket - men en nydelig klagesang iklædt poesiens gevandter.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Ja det kan være svært at føle men er uden kærlighed.
Men livet er jo langt og der burde komme en forbi lige pludselig ????????