 |  | Åbnet |
 |
|
|||||||||||||
|
Jeg har en usandsynlig trang til at lege med ilden Med vandet med det grønne med det faste med det løse Med livet Jeg kan først nu virkelig vælge Virkelig mærke Virkelig svælge I lykken Virkelig se At min horisont ikke er et venteværelse At det slet ikke er til at vide, hvad der skal ske At jeg ikke behøver at dø i ærgrelse. Jeg fandt perfektionen Drømmen Før jeg fandt mig selv Nu er jeg nødt til at vende 180 grader på roserne Nu er jeg nødt til at gøre det utænkelige Jeg er nødt til at slå ihjel Det er intenst, bekræftende Skræmmende Lammende At være bag kameraet Eller våbnet Maskebærende I kontrol Men åbnet | ||||||||||||||
 | nhuth | 2013-04-11 13:49:34 |
Hej Freja. Superstærkt digt om endnu et epokegørende skridt i et menneskeliv.
Pragtfulde billeder. Den med "venteværelset" er helt i top.
Og den skråsikre, maskebærende slutning, varsler uanede kvaler.
Vh.Nhuth
Pragtfulde billeder. Den med "venteværelset" er helt i top.
Og den skråsikre, maskebærende slutning, varsler uanede kvaler.
Vh.Nhuth
| moon-cat | 2013-04-12 20:44:07 |
Vende 180 grader på roserne. Wau for en linie. Super digt. Fortættet stemning. Er for øvrigt osse vild med "Venteværelset" vh moon-cat
| Freja Ordell | 2013-04-14 21:14:27 |
Tusind tak for kommentaren! (:
Mvh
Mvh
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Mvh.