Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Den nødvendige sprogrøgt
Den nødvendige sprogrøgt


Forfattersiden.dk
Forfatter: nhuth
Skrevet: 2013-12-30 10:37:07
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Den nødvendige sprogrøgt
Det var radioavisen i dag der fik mig til at fare i blækhuset.
Efter de 3 minutters nyhedsoplæsning om et knivdrab i Valby og en bombesprængning af en bus med 17 passagerer i Volgograd, sluttede mandestemmen gudhjælpemig med at ønske mig og alle de øvrige lyttere en
”helt forrygende og festlig formiddag!”
Jeg er for længst holdt op med at kommentere de utallige sproglige misfostre, som ødelægger den daglige avis, men når den hæderkronede statsradiofonis ”public service” tillader sig at nedgøre sine lyttere til festlige idioter, kan jeg ikke nære mig.
Vh.Nhuth, Nørre Bøvling.  

haleløs2013-12-30 11:17:31

haha; det er osse sjovt når de laver milliarder om til millioner - fordi de ikke har styr på antallet af nuller ;)

Selv kan jeg godt irriteres over journalister, som ikke skelner mellem 'omkommet' / 'dræbt' / 'myrdet'

og når journalisten rapporterer frisk fra byretten at '... og manden har lige NU modtaget dommen' idet modtage i dén forbindelse svarer til 'acceptere' - og man altid har 14 dgs. betænkningstid ;)
nhuth2013-12-30 14:07:06
Ofte støder man på forkerte oversættelser af dansk og amerikansk "billion"/milliard den ene eller den anden vej.

Jeg har i Tv's advarsler om fyrværkeri hørt at der blev stillet et spørgsmål i anledning af at 90% af samtlige ulykker med raketter skyldes mænd. En kvindelig journalist spurgte: "Hvorfor kan mænd ikke affyre raketter?" Jamen herre Jemini; hvor mange kvinder ville overhovedet forsøge sig som lokal praktiserende festfyrværker?

Det var nu mere den omsiggribende ødelæggelse af de sproglige virkemidler, jeg var ude efter. Når de stærkeste adjektiver efterhånden bruges i flæng om bagateller, er man jo uden sprog, når de stærke ord er slidt op.
En "forrygende festlig" mandag formiddag skal saftsusemig være noget i særklasse!
Det er dejligt sjældent, at jeg støder på det "sindssygt spændende" fænomen her på siden.
Vh.Nhuth

nhuth2014-01-03 09:36:26

I dag har radioens speaker fortalt to gange med en halv times mellemrum om at der nu er indført gratis adgang på "tøjmuseet". Så nu kan man nok snart høre beklagelse fra DR's ledelse om at mange nye gæster med interesse for tekstil og beklædning var gået forgæves spejdende rundt i museets righoldige våbensamling!
Nhuth

haleløs2014-01-03 09:52:04

forsvarets våbensamling hedder faktisk tøjHUSmuseet; men prøv at google 'tøjmuseet' - man havner sammesteds ;)
nhuth2014-01-03 11:05:11
Ja, tak, haleløs. Det første du nævner er faktisk min pointe med iagttagelsen. Tænk at DR lader en så stor dumhed passere.
Det undrer mig ikke at "Google" korrekt gætter på at brugeren nok MENER tøjHUSmuseet.
Vh.Nhuth

haleløs2014-01-12 11:10:06

hvad si'r du så til 'rimeligt hyklerisk' ? (TV2News lige NU)
Udtrykket u-rimeligt er vist gået ad pommern til ;)
nhuth2014-01-12 12:29:38
Ha! Ja den er rimeligvis klassisk. Skrækkelig klassisk. Og sikkert en af de utallige mærkværdigheder, der gør dansk så urimeligt svært at forstå for alle, der er nødt til at bruge det i det daglige.
Vh.Nhuth

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk