Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Pink Benzin
Pink Benzin


Forfattersiden.dk
Forfatter: haleløs
Skrevet: 2012-01-28 18:54:37
Version: 1.2
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Det Regner ...

    ... så nok ikke nogen go' idé at hvile sig på den dér frønnede, rygløse træbænk klos op ad den snavsede, hvidkalkede staldmur!
    Derfor står jeg stadig her - midt i den mudrede indkørsel - i røjser og sydvest og synes jeg genkender de to store buksebage ... og - imellem dem - noget skræmt, brunt, brægende ... på ryggen tværs hen over bænken, og ho'det - baglæns - hen over en kæmpestor metalbalje ...
    Og omme bag fra stalden muuuuuuuuher gårdens eneste ko u-ophørligt ...

Hoveddøren står ganske vist på vid gab; men Bedste og fastrene blev da pist-borte og pludselig travlt beskæftiget andetsteds ...

   Jeg bøjer mig og rykker en græstot op ... er pludselig syv igen og sendt afsted med strygejernet fra den ene til den anden ... elmåleren smælder højt og advarende henne fra højt oppe under tagskægget ... bag metaltråden venter nordbaggens nysgerrigt bløde mule på berøring og belønning.
- Tør jeg? JO-O-O-e; tør vist godt; det jo ham her, min onkel plejer at løfte mig op på, når vi om aftenen småtraver gennem skoven helt ned til Kattegat.

   Jeg husker et gammelt fotografi - et luftfoto i sort-hvid - som blev taget af stedet her mens min far endnu var barn.
   Ser min farfar, som døde før jeg blev født, som en mørk, rund, vinkende silhuet, og ved siden af ham dén farmor, jeg nu kun husker som en meget gammel kone, der lavede surmælk - rigtig, rigtig surt - med daggammelt brød som strøelse. Og  plukkede og kogte de høns, hun selv havde hugget ho'det af om morgenen med mig som interesseret tilskuer inde fra køkkenet. Og som broderede kunstfærdige korssting - på klokkestrenge som endnu findes ...
   De misser begge to nysgerrigt op fra fortiden - før landbruget fik egen, afgiftsfri benzinstander- ud mod mig ...
      
   ... Som stadig står her ... for den dér træbænk er da godt nok for pløret ...
   fordi
   - det regner ...

Forfatter in spe2012-01-30 02:01:54

Jeg har vist flere gange påtalt dit talesprog i skriftsprog, så det vil jeg lade ligge nu ;-)

Du har en fantastisk evne til at lege med knudrede ord. Altså give stemningsbilleder fra en anden tid - fjern fra nutidens jag og stress.

Du nævner to gange kort efter hinanden, at staldvæggen er hvidkalket. Første gang er rigeligt.

Jeg kan godt lide din måde at fortælle historier på. Men jeg tror, den fungerer bedst, hvis man hører dig læse dem op. Lad os håbe, at vi engang får stablet et arrangement på benene, hvor du kan lokkes til at læse nogle af dine tekster op.

/Jesper
haleløs2012-01-30 08:20:29
kære Jesper; TAK for ris og ros - men ... NIX; jeg læser ikke op ! venligst ...

Eva Hald2012-02-16 19:14:48

En fin historie hvor billedsproget tager mig med dig hjem på gården. Er selv fra landet så der er ikke så langt. Nyder de små indflettede historier og ang. påtalt skriftsprog... Det er måske bare det der gør din tekst din egen
haleløs2012-02-16 19:56:50
TAK, du!
Tjaeh ... jeg er jo ikke videre ambitiøs; så det' altså aldrig nødvendigt at gen-kommenter MIG!
Men hyggeligt med dit besøg her ovre!
venligst ...

Amanda Gyldenlyng2012-02-25 20:12:06

Virkelig charmerende historie.
Godt fanget og skildret øjebliksbillede med tråde tilbage i familliefortiden ;-)
Det eneste, der undrer mig er titlen. Havde ventet noget med noget benzin - eller lignende.
Fiks sløfjefeeffekt,at historien ender og begynder med samme sætning.

Vh ....
haleløs2012-02-26 15:39:58
som med ALT mit ... er historien ikke færdig - og blir det nok aldrig!
Da man fik traktor m.v. på landet fik hvert gårdbrug også sin egen påfyldningsbenzinstander. Toldvæsenet hældte farve ned i benzinen; for at forebygge, at bøndernes også kom den i folkevognen. Én ny farve for hvert år; JEG husker bl.a. lysegrøn, blå, rød ... men IKKE 'pink' ;)

TAK for din kommentar!
venligst ...

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk