 |  | Kortromanen 'Psykisk syg' kap. 2/6 |
 |
|
|||||||||||||
|
Husk at læse kapitel 1 først: Kortromanen 'Psykisk syg' kap. 1/6 Jeg satte mig op med et sæt. Gulvet var iskoldt under mig. Stemmen var væk, men hvor længe? Jeg rejste mig op. Mine ben skælvede, og mit hjerte bankede hurtigt. Jeg vaklede over til døren, og løftede hånden for at tage fat i dørhåndtaget, men tøvede. “Der er bakterier på håndtaget.” Stemmen var tilbage. Mine øjne lukkede sig anspændt i. “Nej der er ej.” Jeg førte min hånd ned mod håndtaget.“ Lad vær.” Hvæsede stemmen. Mine øjnene åbnede sig brat, og jeg trak lynhurtigt hånden til mig. “Du vinder.” Sengen knirkede da jeg satte mig opgivende på den. Stemmen forsvandt. Det var åndssvagt. Hvordan ville jeg kunne komme ud fra mit værelse, når jeg ikke kunne åbne døren? Min beslutning blev at vente. På et tidspunkt ville der da komme nogen ind. Vinduet var stadigvæk åbent, men jeg vidste at hvis jeg gik hen til det ville det ikke ende godt. Noget larmede ude ved døren. Jeg blev siddende på sengen. Døren gik op. “Godmorgen Ignis.” Min mor kom dansende ind på mit værelse. Jeg ignorere hvor usselt jeg havde det, og plantede et falsk smil på mit ansigt. Nu øjnede jeg min chance for at kunne komme ud af værelset. Med et hurtigt “godmorgen” strøg jeg ud af døren. Da jeg kom til trappen stoppede jeg. “Fald.” Stemmen var hård og kommanderende. I et splitsekund kunne jeg se mig selv, falde ned af trappen med hovedet først. Den massive trang til bare at give slip på livet, og bare lade mig falde og falde, skulle til at overmande mig, men min mor trådte ind foran og viftede en hånd foran mig. Hun sagde noget, men stemmen overdøvede hende. Jeg smilte bare mit falske smil til hende, og gik med langsomme skridt ned ad trappen, imens at jeg støttede mig til gelænderet. Jorden svimlede under mig, og jeg var begyndt at blive dårlig. I ét stykke nåede jeg ud til køkkenet. Min lillesøster sad oppe på køkkenbordet. “Godmorgen IGNIS.” Hun lagde ekstra tryk på mit navn. “Hvordan har du det tøs?” Hun hoppede ned fra bordet. Jeg knyttede mine hænder, og prøvede på ikke at lytte til min stemme når den sagde: “slå hende.” Jeg sendte hende det vildeste dræberblik. “Jeg er en dreng din idiot.” Hun ignorerede mig og fortsatte over til køleskabet. “Det lyder altså som et pigenavn.” Langsomt og provokerende åbnede hun køleskabet, tog et æble og tog en musebid. Så forsvandt hun op på sit værelse. Jeg himlede med øjnene. Hun var bare for meget. Læs kapitel 3 her: Kortromanen 'Psykisk syg' kap. 3/6 | ||||||||||||||
 | haleløs | 2017-04-10 06:41:08 |
"... og det var svært at gå ordentlig ..." + "... i forhold til at jeg bare havde ligget ned" beskrivelsen er overflødig! Forfatteren skal huske at give plads til læserens egen 'tolkning' af teksten!
okke læst færdigt ;)
okke læst færdigt ;)
| haleløs | 2017-04-10 09:08:45 |
du fortæller rigtig godt og levende! Vær dog forsigtig med at overdrive billedsproget; læseren skal jo hente billederne fra sin egen referenceramme ;)
venligst ...
PS aD trappen ('langs med')
venligst ...
PS aD trappen ('langs med')
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Jeg skal nok prøve at være forsigtig med ikke at overdrive billedsproget :)
Det hele er rettet nu :D