 |  | Decembernat |
 |
|
|||||||||||||
|
Du kigger på mig og jeg kigger tilbage på dig. Jeg kigger på dig på den der måde, uden at vide, om jeg vil det, mit blik fortæller dig jeg vil. Du kysser mig og jeg ved de andre kigger. Mit blik forpligter mig. De andres blikke betyder, at der vil gå rygter lige meget hvad. Og alkoholen betyder, at jeg er ligeglad. Vi kysser og du smager underligt neutralt, på den måde kun en fyr kan smage. En smag jeg tror jeg kan lide, men som jeg aldrig har stillet spørgsmålstegn ved. Jeg er ædru nok til, at tanken om folks blikke gør mig pinlig, men fuld nok til at blive ved. Jeg bemærker, at din hånd aer mig på låret. Jeg ved ikke, hvornår den blev placeret der, men nu er det det eneste, jeg kan tænke på. Jeg skubber den væk og stopper med at kysse dig. Du kigger forvirret på mig og jeg smiler bare hurtigt og kigger ned i min øl. Jeg kan mærke, du stadig kigger på mig. Du tager en tår af din øl. Du læner dig hen til mit øre og spørger, om vi skal gå et andet sted hen. Jeg ved, jeg ikke har lyst til at blive, så jeg går med dig. Du går foran mig med en selvsikker gang. En gang jeg ikke husker, du havde før. Du siger farvel til ham du kom med og vi forlader festen. Udenfor er det koldt og jeg ryster så snart den første vind rammer mit ansigt. Vinden bider i mine kinder og jeg løfter mine skuldre helt op til hovedet. Jeg er ved at falde, da jeg går rundt om hjørnet på vej væk fra larmen. Jeg ved ikke, om jeg er mere fuld end jeg tror eller om det bare er glat. Du griber mig og griner. Jeg griner også. Du tager min hånd. Jeg presser din varme håndflade ind mod min i håb om, at varmen fra din krop spreder sig til min. Jeg er ikke sikker på, hvor du bor. Jeg ved bare, det er tættere på end min egen lejlighed, og det er det eneste der betyder noget lige nu. Jeg er for kold og træt til, at jeg kan tale. Det eneste jeg får fremstammet hvert andet minut er, ”hold kæft, det er er koldt” eller ”jeg fryser”. Vi når endelig frem til din lejlighed efter en evighed i den kolde nattefrost. Det eneste jeg husker fra den tur, er mørke og lyden af vores sko mod den kolde decembersne. Du laver kaffe til os, da vi kommer op i din lejlighed. Lejligheden er lille. Mindre end min. De eneste møbler du har er en seng, en reol og to stole i dit køkken, men det virker ikke tomt. Alle møblerne er i brune nuancer. Der er noget hjemligt og rart ved det. Mens vi venter på kaffen, sidder jeg stadig og ryster. Du henter et tæppe til mig og jeg fortæller dig, at du er sød og siger tak. Du smiler og jeg siger, at jeg er træt. Du kigger på kaffen og siger, at vi kan droppe den. Jeg siger, ja. Jeg går over til din seng med tæppet viklet om mig. Sengen er så indbydende som en seng kun kan være efter seks øl og en gåtur hjem i frostgrader. Jeg vikler mig ud af tæppet og kravler op i din bløde seng. Jeg tager din dyne helt op omkring mine øre. Den lugter som om, betrækket ikke er blevet skiftet i flere uger, men jeg kunne ikke være mere ligeglad. Du slukker lyset og lægger dig ved siden af mig med et dybt suk. Du ligger uroligt og kaster dynen rundt. Jeg lukker øjnene, men det føles forkert. Jeg kender dig ikke og jeg ved pludselig ikke, hvad jeg laver her. Tanken om, at vågne op i din seng i morgen er så utiltalende. Jeg ligger og stirrer ud i luften af frygt for at falde i søvn. Jeg kan gå, når du er faldet i søvn. Jeg får lige så stille varmen og fristelsen til at lukke øjnene og falde hen bliver større. Mere uimodståelig. Men jeg kan ikke. Jeg mærker din hånd nusse mit hår. Det er rart og jeg lukker mine øjne. Jeg er ved at falde i søvn, da jeg mærker din hånd mod min talje. Først ligger den der bare. Lige så let. Så begynder den at bevæge sig ned mod min hofte, hvor den griber fat. Du skubber mig ned på ryggen. Jeg forsøger, at lade som om jeg sover, mens din hånd glider om på min mave. Jeg åbner forsigtigt øjnene og kigger hen imod dig, men jeg kan ikke se dig. Jeg kan høre dit åndedræt. Jeg tager en dyb indånding og puster ud i et forsøg på at signalere, at jeg ikke længere er vågen. Din hånd lister sig stille længere op ad min mave, op mod mit bryst. Du tager fat om det højre og jeg kan mærke, dit ansigt nærmer sig mit. Dit åndedræt bliver hyppigere, tungere. Det kommer tæt på mit øre. Idéen om, at du er tændt, skræmmer mig, men jeg vil ikke have du stopper. Jeg har det som om, du er en anden, men du var hele tiden fremmed. Du kysser mig på kinden, tæt på mine læber. Du kysser mig igen og jeg kysser dig tilbage. Det sker bare. Og det gør dig vild. Du tager fat om mit bryst og jeg kan mærke, du kommer tættere på. Din varme brystkasse læner sig mod min venstre arm. Du kysser mig og din hånd glider hurtigt ned mellem mine ben. Du presser den ind mod mig, men du rammer ved siden af. Du gnubber din hånd opad mig og trækker vejret dybere. Er det for sent at sige, jeg skal gå? | ||||||||||||||
 | haleløs | 2015-07-29 13:32:39 |
rigtig sanselig og velskrevet éngangsknald (går jeg da ud fra). Rigtigt, rigtigt fine portrætter!
Ta' og kig over til bl.a. profilerne Chilsen, NanaLA (søgefelt ø.th.)
venligst ...
PS
"... som kigger på dig med et blik, jeg først forstår dagen efter. ..." foreslås slettet; den afmystificerer teksten!
tidsangivelsen "... efter tyve minutter i den kolde nattefrost. ..." er alt for præcis; prøv 'en evighed'
Ta' og kig over til bl.a. profilerne Chilsen, NanaLA (søgefelt ø.th.)
venligst ...
PS
"... som kigger på dig med et blik, jeg først forstår dagen efter. ..." foreslås slettet; den afmystificerer teksten!
tidsangivelsen "... efter tyve minutter i den kolde nattefrost. ..." er alt for præcis; prøv 'en evighed'
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
