 |  | Emne: Opbrud |
 |
|
|||||||||||||
|
”Du er ikke familie længere. Du bliver slået ihjel, din dansker-luder!” Det hæse næsten hysteriske brøl hang stadig om hende som et klæbrigt sjal. Døren bag hende var netop blev hamret i, og det rungende stadig hult i den dybe trappeopgang. Loftslampen blinkede nervøst og et enkelt af de grafitti-tags der var på betonvæggen sprang i øjnene på hende: 187. Hun vidste, at det betød mord, og dette var netop hvad hendes ekskæreste havde truet med. Hun løb de syv etager ned af trappen og skyndte sig ud i regnen, mens den netop overståede samtale stadig buldrede i hendes indre. ”Jeg ønsker ikke at gifte mig med dig.” Reaktionen var som forventet øjeblikkelig og smertelig. ”Hvad fanden mener du? Du skal gifte dig med mig. Det er aftalt med din far og onkel. Og det står i Koranen, at du skal lystre din far!” Hans mørke øjne lynede, og ansigtet tog form som en slanges. ”Du skal ikke bruge min religion mod mig.” Forsvaret føltes svagt, men hun forsøgte tappert. ”Jeg lever efter de hellige ord, men jeg er født i Danmark, og jeg ønsker at være en del af dette samfund. Jeg vil færdiggøre min lægeuddannelse og integreres som en rigtig dansker, og ..” Hendes ordstrøm blev voldsomt afbrudt, da hun mærkede slaget mod venstre skulder. ”Din hund” hvæsede han ud mellem de sammenbidte tænder. ”Din forpulede dansker!” Hans næver var knyttede foran brystet. ”Jeg burde smide dig ud af vinduet og lade din døde krop stene på gaden. Når jeg ringer til din far, sender han dig hjem, så du kan blive tilpasset og lære at lystre din mand.” Tanken om at blive sendt til det land, hun kun én gang havde oplevet, sendte bange anelser gennem hendes sitrende krop. Hun vidste, at hans trussel ikke var tom. ”Så flygter jeg. Jeg har mange danske venner, som vil hjælpe mig. Jeg vil have et godt liv.” Hun vidste, at de næste ord indebar risikoen for flere tæsk, men de brændte i hende. ”Om seks år er jeg læge, og så betaler jeg skat til Danmark, og derefter støtter jeg indirekte dig!” Hans blik sortnede. ”Dine ord er æreskrænkende for din far og for mig! Og du ved, hvad vi gør ved vantro møgtøser, som ikke kan indordne sig under islam!” Hun tog fat i dørhåndtaget og åbnede ud til trappeopgangen. ”Islam tillader ikke drab i familien, og du bliver aldrig min mand!” | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-03-21 12:25:56 |
...og så fik vi osse lidt om dobbeltmoral i anderledes livsformer og anderledes religion og rusken i et ældgammelt kønsrollemønster.
JEG interesserer mig osse (lidt) for religion og den semitiske sprogstamme; så teksten hér er interessant for mig at læse; tvivler dog på, du selv ligefrem 'kender kulturen godt' - indefra ?
Dét gør JEG (heller) ikke; men er selv vokset op i et par metropoler med mange slags kulturer, sådan dør-om-dør.
Konflikten hér er jo det evigt aktuelle m/k kønsrollemønster; og dén slags dominante voldsforhold er på ingen måde religiøst betinget: JEG læser om det hver eneste dag - og høøører osse om det ... når mine - pæreDANSKE, vel at mærke - naboer er HØJLYDT uvenner. Og osse bruger de dér ord ...
Desuden: HVER gang jeg hører folk kritisere de dér 'grusomme talemåder, de fremmede bruger' tænker jeg over hvilke udtryk, vi pæredanske anvender - uden at spekulere nærmere over det:
kræftædemig - Ama'r ( = 'Amager halshug' på 'nydansk') - jeg slår ho'det ned i maven på dig / vrider halsen om på dig / kvæler dig - det vil jeg give min højre arm for - så falder der brænde ned - gudskelov ...
Tankevækkende i øvrigt, hvordan 'nydanskere' har misforstået vores udtryk 'at slå hånden af nogen' (skubbe den væk) til ... ligefrem SKÆRE hånden af - ikk' ?
venligst ...
JEG interesserer mig osse (lidt) for religion og den semitiske sprogstamme; så teksten hér er interessant for mig at læse; tvivler dog på, du selv ligefrem 'kender kulturen godt' - indefra ?
Dét gør JEG (heller) ikke; men er selv vokset op i et par metropoler med mange slags kulturer, sådan dør-om-dør.
Konflikten hér er jo det evigt aktuelle m/k kønsrollemønster; og dén slags dominante voldsforhold er på ingen måde religiøst betinget: JEG læser om det hver eneste dag - og høøører osse om det ... når mine - pæreDANSKE, vel at mærke - naboer er HØJLYDT uvenner. Og osse bruger de dér ord ...
Desuden: HVER gang jeg hører folk kritisere de dér 'grusomme talemåder, de fremmede bruger' tænker jeg over hvilke udtryk, vi pæredanske anvender - uden at spekulere nærmere over det:
kræftædemig - Ama'r ( = 'Amager halshug' på 'nydansk') - jeg slår ho'det ned i maven på dig / vrider halsen om på dig / kvæler dig - det vil jeg give min højre arm for - så falder der brænde ned - gudskelov ...
Tankevækkende i øvrigt, hvordan 'nydanskere' har misforstået vores udtryk 'at slå hånden af nogen' (skubbe den væk) til ... ligefrem SKÆRE hånden af - ikk' ?
venligst ...
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
