 |  | Åndens arbejde |
 |
|
|||||||||||||
|
"Frikvarter" fru Svendsens klokkeklare stemme gjalder ud over samtlige ni svendende piger I min lomme ligger en lille klump tråde, som jeg omhyggeligt har samlet. Vi syr hulsøm og de tråde vi trækker ud af stoffet skal jeg bruge til et fysisk eksperiment. Intet må gå til spilde i 50-ernes Danmark. Imens jeg går forbi vores statelige håndarbejdslærerinde gør jeg mig umage med at lægge ansigtet i de rigtige uskyldsrene folder. Let spidset mund til fløjt, åbne øjne uden blink. Det har jeg lært af min storebror, der har stor erfaring med at føre lærere bag lyset. Fru Svendsen er tussegammel, hun går i lange sorte kjoler med dybe udskæringer. Lige da jeg går forbi hende har hun travlt med at ordne sin barm. Otto har opdaget, at hun vist nok bruger brysteholderen, som en slags ekstra tasker. Engang, da hun havde glemt ham i skammekrogen og troede sig alene, trak hun lommetørklæder fyldt med bolsjer og småpenge op af de to store beholdere. Mine træsko er røde, min kjole er blåternet og har to lommer foran. Kraven rynker smukt, for vi er meget dygtige i vores familie både til håndens og åndens arbejde. Faktisk ved jeg ikke, hvorfor jeg overhovedet skal gå i skole, mine søskende har lært mig alt. Det eneste sjove ved skolen er drengene, de leger på en mere dristig og farlig måde end os piger. De er godt nok ikke så kloge som min storebror, kun Ebbe er sød nok, når bare han ikke stikker mig bagi med nåle eller sylespidse blyanter. "Rødt og blå...t, klæ..r alle narre godt.." traller jeg på min egen hjemmelavede melodi, mens jeg i gadedrengeløb forcerer den overophedede grusbelagte skolegård og sætter kursen mod de små lukkede skure omme bagved førstelærerboligen. Ebbe følger som sædvanlig med for at prikke til mig. Jeg fortæller ham, hvad jeg har planlagt og det er han straks med på. Imens jeg forbereder mit nummer piler han om i skolegården og annoncerer: "Mille laver tryllenumre omme ved lokummerne" Ebbe er god til at reklamere, så snart er alle sytten elever fordelt på fire årgange parat til forestillingen. "Hun har slugt et helt pudevår, fordi hun ikke gad sy hulsøm" beretter han uden at blinke. "Nu har hendes mave hjulpet hende med at trevle det op, og om lidt er det tryllet om til en rulle sytråd" Jeg har omhyggeligt bundet trådene sammen og har slugt dem. Enden er sat fast i min hjørnetand. Jeg åbner munden og begynder at lave brækbevægelser. "Det er snyd" råber Erik "hun har bare spist tråd" mener Else Således konfronteret med noget, der ligner sandheden, begynder min hals at modarbejde mig. Pludselig står jeg med en stump sytråd i min højre hånd. Panikken breder sig hos mig, hos Ebbe og hos tilskuerne. Ingen af os har bemærket, at læreren har ringet med klokken. Spisefrikvarteret er forbi og jeg har ikke spist mellemmadderne og hvordan mon det går med trådene i min mave? Det er kvælende varmt og jeg skal kaste op. Mit ry som tryllekunstner med magiske evner er i spil. Måske besvimer jeg af skræk? Det næste jeg husker er, at jeg ligger på et tæppe ude i skolegården. Rundt om mig løber børn og voksne rundt i en tåge, der lugter grimt. Så megen opmærksomhed er jeg ikke vant til, så jeg skynder mig at lukke øjnene, det kan være det er en drøm. Langt væk kan jeg høre en bil: "babu...babu...." måske er jeg ved at dø? Lyden bliver højere og standser lige ved skolegården. Førstelæreren står og rusker i mig:"Kom nu på benene din lille klovn" griner han. Da jeg åbner øjnene er det ikke en ambulance, der holder foran mig, men en flot skinnende rød brandbil. "Skolen brænder, skolen brænder" lyder det rundt omkring mig. Men jeg sidder bare på tæppet og forstår ikke noget, tænker bare på, hvor min fine nye skoletaske med mellemmadderne er. Min storebror, der går på den store skole ude i Skælskør, kommer drønende på sin cykel. "Kom læreren ud?" spørger han mens han laver bremsespor i gruset. Da han får øje på mig siger han:"Nå, fik du narret hende håndarbejdslærerinden?" Der går lang tid inden det går op for mig, at det slet ikke er mig, der har været årsag til panikken. Førstelæreren hr.Hansen var passioneret biavler og alle vokstavlerne lå oppe på loftet lige under stråtaget. Foråret havde været kort og forsommeren bød på hedebølge. Solens varme stråler havde først smeltet siden antændt voksen. Vi fik alle sammen sommerferie tidligt det år og i august blev forsamlingshuset indrettet med skolepulte, kateder og sort tavle. Men det er en anden historie. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2012-07-20 12:46:39 |
hyggelig, sjov, velskrevet historie fra landsby-skolen;
SUPER portræt af håndarbejdslærinden fru Svendsen!
SUPERB "Imens jeg går forbi vores statelige håndarbejdslærerinde gør jeg mig umage med at lægge ansigtet i de rigtige uskyldsrene folder. Let spidset mund til fløjt, åbne øjne uden blink...." personkarakteristik af Hp 'Mille'!
Er heeeelt VILD med denneher: ""Rødt og blå...t, klæ..r alle narre godt.." traller jeg på min egen hjemmelavede melodi, ..."
'Lige i øjet' at opstanden skyldes en tankeløs (bi-)lærer!
venligst ...
SUPER portræt af håndarbejdslærinden fru Svendsen!
SUPERB "Imens jeg går forbi vores statelige håndarbejdslærerinde gør jeg mig umage med at lægge ansigtet i de rigtige uskyldsrene folder. Let spidset mund til fløjt, åbne øjne uden blink...." personkarakteristik af Hp 'Mille'!
Er heeeelt VILD med denneher: ""Rødt og blå...t, klæ..r alle narre godt.." traller jeg på min egen hjemmelavede melodi, ..."
'Lige i øjet' at opstanden skyldes en tankeløs (bi-)lærer!
venligst ...
| Finn Wilkens | 2012-07-24 12:11:28 |
Hej Mille!
En sjov historie fortalt med lune og malende beskrivelser ("... bremsespor i gruset ... overophedede grusbelagte skolegård), men lidt for lidt novelle og lidt for meget en god fortælling fra dengang. Dine formuleringsevner fejler bestemt ikke noget.
Jeg tænkte nok, da jeg udtænkte emnet, at der var masser af historier på lager, og at det svære var at omdanne dem til noveller. Det er nærmest et essay, du har skrevet, synes jeg.
Din historie er lige så god som enhver anden skolehistorie, men jeg har altså villet en novelle, og dermed har du ikke opfyldt kriterierne for opgaven.
En sjov historie fortalt med lune og malende beskrivelser ("... bremsespor i gruset ... overophedede grusbelagte skolegård), men lidt for lidt novelle og lidt for meget en god fortælling fra dengang. Dine formuleringsevner fejler bestemt ikke noget.
Jeg tænkte nok, da jeg udtænkte emnet, at der var masser af historier på lager, og at det svære var at omdanne dem til noveller. Det er nærmest et essay, du har skrevet, synes jeg.
Din historie er lige så god som enhver anden skolehistorie, men jeg har altså villet en novelle, og dermed har du ikke opfyldt kriterierne for opgaven.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
min storebror er desuden leveringsdygtig i flere historier, han vidste mere om geografi end førstelæreren og fik derfor sin øreflip revet til blods