Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Lykkelig
Lykkelig


Forfattersiden.dk
Forfatter: NannaLA
Skrevet: 2015-01-18 17:58:36
Version: 1.0
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Og det er da godt nok også for dårligt
at vi ikke alle sammen kan gå lykkeligt rundt
og spise skumbananer og ikke dø af passiv rygning
når nu vi prøver på ikke at lave ballade eller komme i totterne på p-vagter og gårdvagter
og alle de andre vagter der vogter ét og andet
for at føle sig nyttige og uoverflødige
men vi forstår nu alligevel altid
at få tilranet os en lumsk forkølelse eller en eller anden fancy influenza
så vi kan bebrejde nogle andre eller noget andet vores mindre gode beslutninger
og derved være meget længere fra at slå os ned
i en stor 3-værelses i det mindre støjende københavnerområde
hvor vi brændende ønsker os en altan
og en eviggrøn græsplæne hvor de fiktive unger kan lege
imens vi bakser med kartoffelmos og stuvet hvidkål i lange baner
men det er bare som om det forsvinder og forsvinder
hver gang vi går over gaden når den røde mand lyser
og glemmer cykelhjelmen fordi vi lige har sat vores hår
samtidig bruger vi alt for mange penge på materialismen
så der ikke engang er tid til eller råd til at gå til tandlægen eller få ordnet dét med den forsikring
hvorimod alle de kloge hoveder siger at vi ikke bruger penge nok
så det er da klart at vi er smaskhamrende forvirrede
når vi vælter ud af sengen hver morgen
fordi der er nogen der regner med os
også selvom det ikke er til at overskue med alt det ansvar
og al den mangfoldighed vi skal rumme også på en mandag
hvor vi mangler ketchup til vores pasta og rugbrød til vores makrel
og vi lige pludselig ikke er 20 år længere
fordi vi måske nok kom til at vrisse af kassedame i torsdags
og ydermere ønske vores ekskærester derhen hvor peberet gror
selvom vi allerinderst inde godt ved at vi alligevel ikke ønsker os det
fordi det jo trods alt ikke er så skidt at det ikke er godt for noget
imens vi skåler i den vodkajuice vi i virkeligheden ikke havde råd til
fordi vi skal til frisøren en gang i næste uge
og har lovet vores mødre ikke at dø
før vi har fået talt tingene igennem og fået styr på alt det økonomiske
fordi vi altså ikke er børn længere
men voksne mennesker i udvikling
der snart skal hungrer efter den altan
og dén stationcar
og dé der lortebleer og ture til Lalandia
for slet ikke at tale om dén ring på dén finger
fordi sådan gør man
hvis man skal være rigtig lykkelig
og er det nu ikke engang det vi alle sammen rigtig gerne vil
altså være lykkelige?

haleløs2015-01-18 18:14:36

smiler lidt og tror, der måske hører et usynligt ? med i overskriften ;)
Og så fik du opfundet et nyt udtryk uoverflødige
venligst ...
NannaLA2015-02-07 13:27:33
Uh, så usynligt var det spørgsmålstegn så heller ikke ;-)

Mvh Nanna

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk