 |  | Everybody’s gone surfin |
 |
|
|||||||||||||
|
Tre forkromede Houzz lamper spejler sig skarpt i det lyse badeværelse på Kgs. Nytorv. Karl kører tungen henover sine bleget tænder, han lægger tandtråden fra sig, og strammer kæberne. Denne gang er den der helt sikkert. Denne gang, så bliver han forfremmet. Karl kan bare mærke det. I syv stive år, har han holdt ud at være Direktørens lille tamkat for at bevise, at han er i stand til at kunne overtage hans post, når han går på pension. Ingen opgave har været for lille. ”¦ Lige præcis lille, var et rammende ord, for hvad han føler for dagens opgave. Han skal følge en hjemløs rundt på firmaet, en opgave, som ikke en gang praktikanten gad tage frivilligt. Fanden tage hans ”don’t-miss-out-” filosofi, som endnu en gang havde bidt ham i røven. I det hele taget, giver det latterlige CSR-system ingen mening! Det giver simpelthen ingen mening, at et firma først skal betale et kæmpe overskud til staten, som de så vælger at hælde direkte i kloakken, fordi det ender ud i bræk, som ligger og flyder på søndagens fortove. Og hvorfra? Ja, fra de skamløse alkoholikere som endnu en gang forgiftet sig selv! - Og nu skal vi hårdtarbejdende ansvarlige voksne betale yderligere for at de kan drikke sig ned. Karl rettede ryggen imens han så på sit spejlbilledet igennem næseborene. Han afsluttede med et suk som placerede hans skuldre akkurat hvor de startede. Han kunne ikke huske hvornår han sidst havde mærket en oprindeligt motivation for at tage på arbejde. Karl skruede op for musikkens ”Everybody’s gone surfin” med Beach Boy. Et lille forsøg på at sparke en smule arbejdsmotivation i gang. Ring ring ring ring ring ring riiiiiiiiiiiing! Karl vælter ud af sine tanker med et ryk. Han er ikke typen der får uventet besøg. I det hele taget kan han ikke huske hvornår han har fået besøg. Det kunne ikke være andet end hans ur fra Patek Phillipe, som omsider var kommet. Ingen af hans bekendtskab vil voldtage hans dørklokken på den måde. Karl åbner døren med kæden på. - Han ser ud gennem dør og karm med et ”Hvad kan jeg hjælpe med?” Karl Søndergaard? Stemmen er rusten. Karls næsebor fyldes med en lugt af sødlig tømmermands ånde, rod og sved. En omkring 70-åriget småfed mand står spørgende med halvåben mund. ”Du er gået forkert, svarer Karl pr. automatik” han lukker døren resolut. Satans, han sagde jo hans navn. ”Johan Riesta sagde vi skal mødes her” Karl rasler med kæden og åbner døren med et ryk. Den fremmede ser forskrækket op på ham med sådan en hast, at han tager et skridt bagover og læner sig op af gelænderet. ”Jeg sjkulle møde en Karl Søndergaard her” lyder det ud fra det lange skæg. Karl får øjekontakt med ham. Han lægger mærke til, at han har indtørret skælstykker som sidder i små klaser i hans hår og skæg. ”Johan Riesta, det er min chef, Jeg beklager misforståelsen, jeg havde forstået vi skulle mødes på People & Partners.” Karl mærker hvordan hans professionelle rolle kryber sig ind under huden på ham, og påklistrer et høfligt og glat smil. ”Vi prøver igen. Mit navn er Karl” Han rækker hånden frem i en fast bevægelse. ”Mit navn er Bjarne” Bjarne tager et tilløb med sit hoved, for at få armen frem mod Karl. Han smilede stort. ”Men bare kald mig Buller” Karl ser fæstnet på Bullers smil, en skinnende hvid blistbelægning fæstner hans blik på hans tandkød, han tvinger blikket ned. De begynder at gå ned af trapperne. ”Puuuha, sådan en lang tur kræver øl-pause.” siger Buller med et smil da han tager sin klirrende hvide kioskpose. Kun 2 trapper senere tømmer Buller sin første guld inde fra inderlommen.” Karl forsøgte at smile, ”Det er da vist lige tidligt nok at være tørstig, hva. Kom - vi skal være der kl. 10.” Karl kiggede på sit ur, kl. var allerede 9.35. Karl hører en hoveddør smække fra etagen over. Nej nej nej, tænker han. Ikke nu, Karl tager sig smertefuldt til panden. ”Nåår vi har da vist en tidlig fest fra morgenstunden, hva.” lyder det smørret. Karl kiggede anstrengt op. Det er Fedte-Frank fra årgangen under ham på CBS. Han er flyttet ind i taglejligheden over ham. Den er 40 % dyrere end hans egen og har panorama udsigt over hele København. Han er for nyligt blevet forfremmet på Danmarks førende reklamebureau. Karl har bevidst undgået ham så vidt muligt. Egentlig er hans primære kendskab til ham, skrig og hyl, som holder ham vågen om natten, fordi han spanker tårnhøje modeller der skriger i vilden sky. - Selv søndag morgen når de sniger sig ud af døren, ligner de billedskønne gudinder, der kun kan findes på Simons. ”Det er bare arbejde” - sagde Karl, og fortryder i samme øjeblik at han overhovedet kommenteret på hans provokation. ”Skål” sagde Buller til Fedte Frank som elegant gik forbi. Karl ser langt efter Fedte Franks let elegante gang ned af trappen. Hans blik standser ved Bjarnes flaske, som næsten allerede er tom. ”Pruuha, så er vi klar igen”, trappegelænderet giver efter da Buller rejser sig og han får næsten overbalance. Karl går hurtigt ned af trappen, og venter udendørs. Han skal fandema ikke møde flere i selskab med Bjarne. Da Buller kommer ud læner hans sig kort op af hækken. Han sukker og udbryder endnu en gang. ”Pruuha uha uha uha, så blev det søøørme tid til”¦” Karl stirrer vantro på ham. ”Nej nu, du kommer med her nu. Vi skal være der inden kl. 10.” ”Nej, vent - jeg skal liiige” Buller ser forfjamsket på ham. Karl hiver hårdt fat i hans arm og skubber ham ind på passager sædet. Døren giver et smæld og Karl hører ikke hans råben men stryger elegant rundt om sin Jaguar XF. Dette er uden tvivl hans bedste øjeblik i hans hverdag. Karl sætter sig ind på det lyse lædersæde, som trofast former sig efter hans ryg. ”Er vi klar” siger Karl lidt fornøjet, han spænder sin sele og slipper håndbremsen. Han ser over på Buller, ikke mindst for at modtage ros på sin bil. Bjarne ser lettet ud. ”Aaarh” udstøder han. Karl smiler veltilfreds ”jaaa ja, den kan sgu sit shit” ”Jeg sagde jo jeg skulle piss” Buller ser på Karl, som kigger forfærdet ned på hans posede bukser. En stor mørk plamage breder sig på omkring hans skridt. ”Det kan jeg jo ske” siger Buller overbærende. Karl ser på sædet og lugten af pis rammer hans næsebor. Han stormer rundt om bilen og åbner sidedøren med et hårdt ryk. ”Ud af min bil!” ”Jamen jeg sagde jo for fanden at jeg skulle piss, for helvede. Men du har jo så møgtravlt.” Bjarne var tydeligt lidt ramt af situationen nu han skal ud. ”Kom så - UD!” ”Af med bukserne” beordrer Karl. Kl. var 9:40 og Karls chef plejer at cykle forbi langs kanalen kvart i 10. Buller forsøger at få sine bukser af. Et stød af angst løber igennem Karl, som først nu bider mærke i, at de står mere eller mindre midt i krydset af Tordenskjoldsgade og Havnegade. Karl ser sig flygtigt omkring, og panikken griber fat i ham da han ser på Buller. Han svajer idet han kun kan åbne bukserne med en hånd, fordi han skal holde balancen med den anden. ”Få dem nu bare af” snerrer Karl. Karl tager fat i hans bukser og hiver dem ned i et hårdt ryk, en stor mørk dusk af sorte hår møder hans syn, og Bullers lyserøde pik stirrer ham lige i øjnene. Den er kolonorm, og Karl er chokeret, både over størrelsen, og at en voksen mand ikke bruger underbukser. Buller taber balancen af Karls voldsomme ryk og falder forover. Karl når ikke at reagere før han mærker Bullers pisvåde kønslem maser sig hårdt op i hans ansigt. ”Argh!” Karl skubber hårdt til Bullers hofter, og tørrer arrigt sit ansigt med bagsiden af sit jakke ærme. Ud mod horisonten kan Karl skimme et gråt jakkesæt på cykel. Han kigger på sit ur, og kl. er nu 9:45. Chefens nøjagtighed er ikke til at tage fejl af. Karl skubber af alle sine kræfter Buller ind i bilen som lægger sig fladt. Hans ben er forsat låst af bukserne omkring anklerne. Karl bøjer sig ned og kaster hans ben ind inden han smækker døren i. Han stiller sig fladt op af ruden. ”Hvad så?” Spørger Johan, hans chef, da hans standser cyklen ude foran ham. Man kan ane et desperat råb svagt inde fra bilen. John ser sig spørgende rundt. ”Er du klar til vi møder partnerne kl. 10. Har du fået godt styr på vores hjemløse projekt” Johan blinker irriterende til Karl. ”Ja, jeg har tjek på det.” siger Karl hurtigt. Et svagt råb lyder inde fra bilen, og Karl smiler så stramt til chefen, at hans læbe sætter sig fast på hans tandkød. Bilen begynder at gynge let af Bullers desperation. Chefen kigger på ham, og så kigger han på bilen. Han bøjer sig langsomt ned. Karl rykker sig hurtigt hen mod hans ansigt ”Lad vær med det.” siger karl hårdt og tørt. Chefen ser insisterende på ham. Flytter ham og bøjer sig helt ned for at kigge ind gennem ruden. - Mere når han ikke at gøre før Karl hiver fat i nakken på ham. Han åbner bildøren og smider ham ind oven på den halvnøgne Buller og knalder døren hårdt i. Han tager beslutsomt sin nøgle og låser dørene, så de ikke kan åbnes indefra. Bilen triller langsomt og elegant, ned af fortovet. Hastigheden stiger da karl sparker hårdt til bagskærmen. Karl sætter høretelefonerne i, og skruer op for Beach Boys, imens han mimer i takten til ”Everybody’s gone surfin”. | ||||||||||||||
 | haleløs | 2014-11-29 12:41:37 |
velkommen tilbage med et sjovt, realistisk underholdende hverdagsdrama! Prøv at sende til en konkurr.!
venligst ...
PS "”Everybody’s gone surfing '”" surfinG / surfin'
vær lige sød at stave:
"... kiggede på sit ur, kl. var allerede 9.35. " 'klokken' og "... Den er 40 % dyrere ..."
og 'aD' trappen / fortovet mv.
venligst ...
PS "”Everybody’s gone surfing '”" surfinG / surfin'
vær lige sød at stave:
"... kiggede på sit ur, kl. var allerede 9.35. " 'klokken' og "... Den er 40 % dyrere ..."
og 'aD' trappen / fortovet mv.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
