 |  | Alene på engen |
 |
|
|||||||||||||
|
Igen i dag, kun for dig, et lys jeg hængte ved vinduet. Igen i dag , ku jeg ikke længere på dig vente, et hjerte ved vinduet jeg hængte. natten kom og foråret ligeså. Jeg ku ej på dig vente, blev en mand med et fattigt hjerte. Blev en mand, som pludselig tænker på en stjerne, mens jeg vandre alene uden mål, på en blomsterfyldt eng i natten, glinsende som tusinde krystal klare stjerner. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
