Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Forrædere kap. 9.
Forrædere kap. 9.


Forfattersiden.dk
Forfatter: prefu
Skrevet: 2017-03-30 15:22:57
Version: 1.5
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Svend er gået tidlig til ro for at være frisk til morgen dagens udfordring på støberiet, og meget tidlig på morgenstunden vågner han ved at der bliver banket sagte på døren.
Svend sidder på briksen og er ved at tage de lange hoser på, da der bliver banket sagte igen.  
”Jeg åbner nu,” siger Svend højt samtidig med at han trækker slåen til side og hiver i døren.
Udenfor i mørket står Jens i skæret fra en stage med lys.
”Vi bliver nød til at tale sammen atter engang”
Siger han, og træder ind i kloster cellen.
Svend lukker og slår slåen til.
Kanniken har stillet stagen på bordet og nu kommer hans ærinde.
Abbeden har forhørt sig om vi var kommet, og havde fået en forklaring om at vi vist var omkommet i et overfald.
Jeg har ikke sagt noget til nogen om overfaldet, og du har vel heller ikke sagt noget.”
”Nej” siger Svend bestemt.
Altså er der nogen her i Ribe der har vidst, at vi blev overfaldet.
Biskop Jacob, er meget berørt over at der er forrædere, inden for klostrets mure, og det er her du skal hjælpe.
Jens står op, og nu læner han sig frem mod Svend.
”Hvis du hører noget, eller der er nogen der spørger dig ud om turen, så skal jeg have besked omgående.”
”Ja” svarer Svend.
”men hvorfor er de efter os,”
Kanniken står lidt og tænker inden svaret kommer.
”Min far og Niels Ebbesens far var brødre, derfor stræber man mig efter livet.
Jens hvisker næsten.
”Jeg har været på en sidste tur med de jordiske rester af.. Hr. Niels til kirken i Vestervig, og var på vej tilbage til Ribe, med et kort ophold i Voer kloster.
Resten kender du.”
Svend er mundlam og samtidig lysvågen
”Jeg skal nok holde øjne og ører åbne” kommer det svagt.
”Tak” svarer Kanniken, idet han tager fat i slåen.
Det er stadig mørkt uden for da Svend ser den mørke skygge forsvinde ud gennem den hvælvede udgang fra klostergården.
Da han igen er alene er der kun en tanke der gælder, og det er at hjælpe Jens.
Det var derfor han kunne tage kampen op med de tre og”¦
Nu er det munken der banker, og kort efter sidder Svend ved morgen måltidet i det varme køkken.

Spændingen er på højde med varmen da de kommet ind i støberiet, og munken siger med det samme farvel, for at komme ud til dagens andre gøremål.
Alle stenformene bæres forsigtig hen på et bord bag essens anden side og en efter en, bliver stiften slået ud, og stenformene skilles forsigtig fra hinanden.

Endelig er turen kommet, til den form det hele står, og falder med for ham.
Svend trækker helt op til bordet, så han kan se det øjeblik, stenene trækkes fra hinanden.  
Det er stor oplevelse, da han ser det støbte kors ligge på et klæde på bordet.
Gravør mesteren, tager hånden under klædet og fat om korset.
”Kom” siger han
”vi skal have det pudset og her skal du være med.”
Helt nede bagerst står der en poler stang, det er en jernstang med læder bagside omviklet i den ene ende, og i den anden ende er der et håndtag på en jernring. Gravøren lægger jernstangen op i to holdere med en god afstand imellem.
Svend begynder at dreje rundt,med en god fart.
  I den anden ende, sætter Gravøren korset mod læderet, og langsomt bliver den matte farve gylden og blank.
Det sidste gnides af i klædet på vej tilbage, og nu ligger korset klar.
Svend er selv stolt over sit første arbejde, og han kan næsten ikke vente.

Den store esse har fået en stor mængde trækul skovlet ind nederst, og nu arbejder man med de store blæsebælge der sætter gang i varmen.
Svend har flere gange set hen mod døren ind til støberiet og endelig  kommer lyset ind udefra, samtidig med at de tre ”Dommere” kommer ind iført deres sorte kofter og hvide bælter med de 3 store knuder* klokke ringeren viser dem uden om essen, og hen til bordet.
Samtalen er på det mærkelige sprog, og Svend der står bagved anstrenger sig for at opfange et enkelt ord han forstår, men giver hurtigt op i stedet lægger han nøje mærke til deres udseende.
Efter en stund er de på vej ud igen og klokke ringeren kommer tilbage med beskeden.
”Du er blevet antaget som gravør, og det vil sige at du fremover, kan arbejde for klostre både her, og andre steder.
Du vil modtage et bevis, som bevidner at du er blevet godkendt”
Svend er helt rørt, for ham er det et stort øjeblik, og det varme støberi føles endnu varmere.
Gravør mesteren er kommet til, og trykker Svend i hånden.
Det er et stykke flot arbejde du har præsteret, og velkommen i dit nye arbejde, han gør tegn til at gå tilbage til det bagerste rum inden han fortsætter.
”Vi går over til arbejdsbordet og starter op med en ny opgave, som du selv må vælge og, her skal du se hvad der er i dette skab,” han åbner et vægskab med en nøgle. Inde i skabet hænger der skabeloner med hul i midten på tynde pinde, alle er i tynd plade til at tegne op efter.
”Det er mit skatkammer, siger Gravøren stolt.”
Svend står længe, og betragter de mange modeller, runde, stjerner, måner, ringe.
Hængende på hver sin tynde pind, alle i forskellige størrelser.
Respekten for de to ældre håndværkere er vokset betydelig.
Svend løfter en pind, og trækker en lille rund plade af pinden.
”Den plade her, har lige den størrelse jeg skal tegne, måske er den lidt større end denne her.”
Han tager fat om læder båndet med den lille sølv amulet.
Gravøren ser med beundring på smykket
”Jeg ved ikke hvad det betyder, men det ligner et våben symbol.
Ikke den sværeste opgave, og så bliver det i bronze og ikke sølv når du har færdig graveret.” og han tilføjer.  
”Gå over og find stenen fra i går, den kan du bruge til at lave din form ved siden af korset. Så støber vi i begge forme næste gang.”
Svend har sat båndet om halsen igen. og går ned efter stenpladen.
Sent på eftermiddagen er svend næsten færdig med formen til amuletten, da en Munk, som svend aldrig har set før, kommer ind i rummet.
Beskeden kommer med det samme.  
Kantor hr. Gøde, vil tale med dig, hvis du vil følge med mig over i Kapitel salen.  
Svend er på vagt, og først nu slår det ham, at den stille gravør først kom tilbage fra middagspausen, et stykke tid efter ”mesteren” og ham selv.
Munken venter medens Svend får lagt værktøj på plads, og kort efter er de på vej ud af støberiet.

”Ved du hvad jeg skal” spørger Svend på vejen over til salen.
”Nej” kommer svaret ”men det ved du lige om lidt.”
Uden for Kapitel salen siger munken
”Vent her så meddeler jeg at du er kommet.”
Der går kun et øjeblik så er munken  tilbage i døren, og gør tegn til at Svend kan komme med inden for.
Kantoren er en stor tyk mand, med et brysk udseende, og Svend bryder sig ikke om at være i hans nærhed.
Kantoren går lige til sagen med sit spørgsmål.
”Det er kommet mig for øre, at du har en sølvarmulet om halsen, vil du være så venlig, at vise den frem for mig.”
Tænkte nok det var det, tænker Svend og trækker amuletten op fra trøjen, og rækker den til den til Hr. Gøde.
Efter en vurdering, siger han.
”Symbolet på amuletten er to skrå bjælker og det er den Holstenske ridder Limbeks våben.”
Den forklaring følges op af et spørgsmål.
”Hvor har du fået den”
Svend forklarer om smeden, og den tykke lyser helt op, da han erfarer at ejeren er død.
”Jeg vil gerne aflevere det lille smykke til hr. Claus Limbek* til Tørning, når min vej falder forbi, derved finder smykket igen, sin rette ejer.”  
Sven overvejer at sige fra, men med tanke på at hjælpe Jens, er det  om at gøre god mine.
”Ja tak” siger han
”var det det hele.”
”Ja og nej for resten, hvordan gik turen herned fra Voer kloster, var det en god tur.”
Sven er klar over at hans mistanke er bekræftet, og nu er det om at svare rigtig.
”Ja det var kun turen over heden da det stormede, der var hård.”
Svend er klar over at det er et andet svar Kantoren forventer.
”Og ellers ingen overraskelser”
Kantoren ser undersøgende på svend.
”Jo” kommer det langsomt, der var en pige hos Præsten i Varde.
”Ja tak” bryder Kantoren af, jeg kan forstå, det har været en god tur.
Hvis jeg husker på samtalen, lægger jeg et godt ord ind for dig hos Abbeden, og så må du gerne gå.

Udenfor står munken og venter.
Svend er klar over, at hvert ord han siger bringes direkte tilbage til kantoren.
”Jeg havde en amulet og den ville Kantoren give tilbage, til den rette
Ejermand.”
Munken venter lidt inden han svarer
”Ja det er nok bedst at Hr. Gøde taler med Hr Limbek, det er en mægtig mand som ikke frygter Kong Valdemar.”
Svend er klar over hvor forræderne skal findes og det vil han meddele til Kanniken så snart en anledning viser sig.
  Fælden kap 10.

haleløs2017-04-01 11:15:59

har du mon researchet ordentligt på klædedragt og boligforhold i perioden?
Tænker bl.a. på 'bukser' og 'eget værelse'.
Jeg er opvokset og stopfodret med 'Frilandsmuseet i Kgs. Lyngby'; men der er selvf. kun almindelige gårdbrug og ingen klostre. Mig bekendt kaldes et klosterværelse vist for 'celle'?

venligst ...
PS har foreløbig kun læst et par linier af denne takst ...
prefu2017-04-01 14:08:56
jA. RETTES TIL celle og lange hoser.
tak. pf.

haleløs2017-04-02 12:30:50

"... Lige på de tre morgen klokkeslag ..." efter Vesper? vi befinder os jo i et religiøst miljø, hvilket teksten bør afspejle!

"... den gennemgående pladestift, ..." + " en hånd pudser" lyder alt for teknisk til at foregå i i 1100-tallet (så vidt jeg lige husker)

"... det er en jernstang med læder bagsider viklet om og i den anden ende er der et forskudt hånd dreje tag. Gravøren lægger jernstangen op i to holdere med en god afstand imellem. ..." sammenlign med gammeldaws, udendørs slibesten ;)

ikke læst færdig ... ;)



prefu2017-04-02 13:40:39
Lige på ... klokke kan stryges. de grønne fedtsten var sammenholdt med stifter og den blev skrevet lidt kryptisk indrømmet... pudseren er min egen konstruktion. da man( polerer) og ikke sliber, på smykker af hensyn til ridser. vi har år 1341.
Tænker og retter.
tak.

haleløs2017-04-02 12:40:11

"Den store smelteovn ..." SMELTEOVN i 1100-tallet? Har du researchet grundigt på dette? Og hvad med udtryk som 'arne / esse / ildsted / tang ...' ???

venligst ...
prefu2017-04-02 16:34:26
Her rettet til esse og rettet i (Et varmt besøg) Nu er essen i fokus.
Venligst og tak.

haleløs2017-04-09 10:38:35

"læder vindposer" = blæsebælg
"Der vil komme et brev med et laksegl, som bevidner ..." postvæsenet blev da først opfundet langt senere!
Hven søren er nu "Jens er klar over hvor forræderne skal findes ..." ?

venligst ...
prefu2017-04-09 11:40:23
ha ha Har rettet til blæsebælg og har strøget og skrevet " et bevis" og godt set der skulle stå Svend og ikke Jens.
TAk.

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk