 |  | Vinter dag på Nørrebro |
 |
|
|||||||||||||
|
Tidligt jeg vågnede med hjertesorg Duggen falder Over Nørrebro Her er ingen fugle kvider Som en sommer aften Roserne dufter ej mere Som tidligere, tungt og sødt Mørke træer på kold bund I det fjerne sirenen lyder Tiden sagtner sin gang Snart jeg stille står I sommers gik du nær En hvid jasmin Dens duft sig blandede med din Vinternattens skumring, Så tyst, så ømt En sådan lykke min sjæl Ofte har drømt Drømme i digte i ensomhed Tårerne ad kinden ned rinder Salt og våd Ak hvor følsomt en vinterdag Dulmer hjertet med latter og smil Gode venner og tosomhed Venter hengivent på kærlighed”¦. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
