Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Vox Pops i mit hoved (11.05.2014-12.05.2014)
Vox Pops i mit hoved (11.05.2014-12.05.2014)


Forfattersiden.dk
Forfatter: Eva Hald
Skrevet: 2014-05-12 20:38:37
Version: 1.1
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


Gurli Jensen, 59 år, hjemmegående, Holbæk, om balladen i København mellem nazister og antifascister
-Jeg sad og så det på tv2 News i går og det var frygteligt. De har jo ringe siddende alle vegne og så det sorte tøj og masker. De ser uhyggelige ud. Jeg vil ikke sige jeg er enig med  moskemodstandsgruppen, for det er jo ikke i Holbæk hvor jeg bor med min familie at den Stormoske skal bygges, men de ser da meget mere sunde og ordentlige ud.

Hanne Vestergaard Nissen, 47 år, sygeplejerske,  Harlev, om Melodi Grand Prix vindersangen.
-Jeg synes altså at det var lidt mærkeligt med en dame med skæg. Jeg sad hele tiden og stirrede på brysterne og tænkte, er de ægte eller uægte. Jeg tror faktisk slet ikke jeg hørte sangen de første tre gange. Derfor var det jo heldigt at den vandt så jeg kunne få et ekstra kig. Jeg tror ikke de er ægte, det ligner implantater.

Susanne Jane Winther, 44 år, Pædagogmedhjælper i en døgninstitution for udviklingshæmmede voksne, Grintestrup, om Melodi Grand Prix vindersangen.
-Vores beboere er vilde med Melodi Grand Prix. Det er smadder ærgerligt at de vælger at sende det så sent, da vi jo ikke er så mange på arbejde om lørdagen. Men mig og tøserne fik da alle puttet, så vi kunne se det meste uden tumult. Birthe, min kollega, havde købt sådan en Grand Prix-kage, som hun så hev frem. Det var altså lækkert, mums.

Bitten Hansen Åberg, 57 år, Psykolog, Tønder, Om Melodi Grand Prix vindersangen
-Det er jo ret komplekst med en kvindelig skægget figur som vinder, som jo oprindelig set er en mand. Derfor er vi også nødsaget til at forstå, at dette kan skabe en bølge af unge piger, der nu vil anlægge fuldskæg på lige fod med mændene.  Det er i sagens natur, at denne form for idolisme må forekomme, og midler bør straks findes så hjælp kan iværksættes i tide.

Hans Stjerne 760 Hillegod48, 30 år, Numerologelev , Horsens, om Melodi Grand Prix vindersangen
-Det var jo ligesom forudbestemt at Conchita Wurst blev vinderen. Navnet Thomas Neuwirth havde jo aldrig bragt ham sejren. Derudover var nummer 11 særlig gunstig lørdag, når ens numerologiske navn starter med C og man er født 6 november, 1988.  Da sangen endte med at få 290 stemmer kunne jeg jo kun le højt.  

Freja Holtemand, 7år, folkeskoleelev, Kolling, om de længere undervisningsdage i den nye folkeskolereform
-Selvfølgelig skulle de gøre skoledagen meget længere, de er jo selv gået ud af skolen for længe siden.  Er de klar over hvor lang tid man har igen når man kun går i 1 klasse?

Sussie Thomsen Bek, 87 år, pensionist, Varde, om musik som målrettet middel til at få kunderne til at købe mere
-Hva?

Lasse Lund, 29 år, frisør, København k, om Melodi Grand Prix vindersangen
-Jeg er så glad”¦. Det er en stor dag for menneskeheden.  Henrik og jeg græd og græd af glæde så min lyserøde silkeskjorte  blev helt plettet af mascara. Godt jeg har to.


Lise Himmerland, 16 år, efterskoleelev, Ribe, om brug af hestekød i pizza
-Det er bare så ulækkert og synd. De sku’ prøve at spise menneskekød, så ku’ de se hvordan det er for os der godt kan li’ heste, hvis de altså kan li’ mennesker, dem der laver pizza.



Jette Hasselnød Hjort, 32 år, hjemmegående, Hellerup, om Stormoskeen i København
-Dem der kommer hvor jeg kommer fra, i Hellerup, har jo ikke den slags problemer. Men det er jo også derfor der findes Læger Uden Grænser. Der er jo heller ikke grænser for hvad de må rykke ud til. Da jeg så læste i BT om den her Stormoske, så sagde jeg til mig selv, Jette, nu er det tid til at køre BMW-en til Storbyen. Danskerne har brug for din hjælp. Så nu er jeg her, klar til at forsvare grænsen - ved I om der er et hjørne for dem fra Hellerup?

haleløs2014-05-12 22:16:33

jeg forstår altså ikke meningen med at opfinde diverse statements for at tillægge dem fiktive figurer?
Og en 'Numerologelev' ville nok næppe præsentere sig som 'elev' ;)
venligst ...
PS KolDing
Eva Hald2014-05-12 23:01:54
Der er så absolut heller ikke nogen højere mening bag, og selv en numerolog skal vel starte et sted i de nederste talrækker.
Glædelig mandag

Mette Sejrbo2014-05-13 09:14:41

Tilpas over kanten så der ikke er tvivl om det fiktive. Det syntes jeg er ærgerligt for jeg var vild med den anden der sagtens kunne være ægte udtalelser.

Tak for morgengrineren.

Keld Hansen 2014-05-17 11:02:39

Kys Kys fantastisk

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk