 |  | Jeg er her alligevel ikke |
 |
|
|||||||||||||
|
Det kan storme og det kan rive i mit ansigt det kan være flintrende lige meget Jeg er her alligevel ikke når månen kysser asfalten De kan tæske løs på mit proppede hoved og le de kan forlægge deres hjerter Jeg er her overhovedet ikke når de leder efter mig Det kan blæse og det kan suse for mine ører det kan ske igen i morgen Jeg er her slet ikke mere for jeg har tabt mit ur i en vandpyt på Brorsonsgade og går nu rundt som et andet menneske | ||||||||||||||
 | haleløs | 2011-04-23 19:06:59 |
'Tidsløst' ... Særdeles originalt! Jeg håber sandelig, du tar dette digt med i dit oplæsningsrepertoire!
venligst ...
venligst ...
| NannaLA | 2011-04-23 19:25:17 |
På din opfordring vil jeg gøre det!
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
