Forfattersiden.dk : Finn Wilkens : Finn Wilkens: UDDRAG AF LIVLÆGE MORELLS ERINDRINGER: ”AN DER SEITE DES FÜHRERS IM LEBEN UND TODâ

		Finn Wilkens: UDDRAG AF LIVLÆGE MORELLS ERINDRINGER: ”AN DER SEITE DES FÜHRERS IM LEBEN UND TODâ

Forfatter:

Finn Wilkens

Skrevet:

2010-12-06 17:06:19

Version:

1.2

Anbefal:

Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning

Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg

Finn Wilkens:

””¦ Jeg lagde godt mærke til, at Oberst Stauffenberg glemte sin taske i Ulveskansens mødebarak i Rastenburg. Han var væk, da jeg fik øje på den. Typisk! Jeg kendte ikke nogen så distræt. Bare stille den op ad et bordben og så glemme alt om den.
Jeg rystede på hovedet. Altså, hvad i alverden ville de store mænd dog gøre, hvis de ikke havde en som mig?

Der Führers øjne var blodskudte, skuldrene hang ned på armene, og han støttede sig til bordet med den hånd, der rystede. Krigslykken her ud på sommeren ville ikke rigtigt være med os længere.
Generaloberst Jodl rakte ud efter pegepinden til det store bordkort med alle fronterne tegnet op. Føreren og alle 22 andre militærpersoner stirrede spændt på ham.
Jeg tog tasken og flyttede den bag bordbenet, så han kunne komme til. Hitler stod på den anden side af Jodl.

Jeg kom i tanker om, at hvis Stauffenberg nogensinde skulle have den taske, måtte jeg huske den for ham.
Så jeg bøjede mig ned og hev tasken ud igen. Kiggede mig lidt rundt; hvor kunne jeg stille den, så jeg huskede den?

Jeg lagde den på det lille bord bag Hitler, hvor der var andre ting, som jeg også skulle huske at tage med tilbage til ferien på Berghof.

Jeg begyndte at nyse.
- Gehen Sie doch raus, Herr Morell.
De misbilligende blikke fra generalerne og førerens ordre var ikke til at tage fejl af i den nervøse stemning. Jeg gik udenfor og nøs videre.

Det femte nys kastede mig ind i skoven med en voldsom og øresønderrivende kraft. Jeg ramte en gren i hovedet undervejs, men landede heldigvis blødt på mosbunden. Forvirret rejste jeg mig. En bombe var sprunget nøjagtigt samtidig med nyset.
Rundt omkring lå den totalt splittede mødebygning spredt for alle vinde sammen med døde mennesker og menneskedele og masser af blod.
Fra de tilstødende bygninger kom mennesker styrtende. Alt var kaos. Jeg vaklede frem og opdagede, at jeg blødte fra mit sår i hovedbunden. Det så voldsommere ud, end det egentlig var.
To tililende officerer hjalp mig og støttede mig.
- De har været heldig, Herr Morell. At blive kastet så langt og så overleve.

Pludselig standsede de, hvide i ansigterne, mens de pegede på noget foran os:
- Der Führer!!
Rædselsslagen stirrede vi på førerens hoved, skåret skarpt over ved halsen, en henkastet bold. Hans tomme øjne så direkte på mig, som om han ville sige: Hvad skal det til for, Herr Morell?
I et glimt lagde jeg mærke til, at hans altid så korrekte overskæg var snoet opad som hos en agtværdig englænder.

Tja. En lille bombe for Hitler, men en stor bombe for resten af Europas krigstrætte befolkning.

Som Hitlers betroede livlæge havde jeg intet ønske om at slå føreren ihjel. Tværtimod. Jeg skulle i yderste konsekvens ofre mit liv for ham.
Von Stauffenberg havde sat alle sejl til for at likvidere ham. Han anvendte én bombe, hvor to ville have været det ideelle. Han placerede den under bordet, hvor den ikke kunne anrette skade.

Vi mislykkedes begge”¦”

	Forfatter in spe	2010-12-06 23:01:57

Tjah, så havde historien jo set helt anderledes ud ;-)

	Fru Ros	2010-12-14 21:10:03

Hej Finn.

En tekst jeg kender og igen glædes ved.
Så godt du fik hovedet af "Der fürer" - han var en skidt fyr!!!
Er stadig vild med de tyske gloser, der virkelig kan beskrive et godt nys.
Gesundheit

kh Ros :-)

	Finn Wilkens	2010-12-14 23:21:53

Hej Inge-Lise!
Hvor hyggeligt! Jeg kan se, at Curly og Poul-Erik er her også. Plus Robert og Jesper (det er ham med siden her). Så vil jeg da finde en ukendt tekst frem. Håber, det samme gælder for jer!

	haleløs	2013-09-15 22:22:11

Spændende, velrettet historisk drejning.
Dog forstår jreg ikke, hvorfor en bombe i en taske op ad bordbenet ikke skulle kunne udrette nok skade?
Og livlægen ender nu nok med at blive dømt skyldig og ... hængt, i stedet?
venligst ...
PS 'RædselsslagEN stirrede vi på førerens hoved, ...' = rædselsslagNE ;)

	mille	2013-09-16 09:02:40

juhu - find endelig flere tekster frem - jeg elsker din sorte humor og din måde at omgås historiske kendsgerninger er dejlig uhøjtidelig - selvfølgelig skal de der monstermænd have skudt hovedet af og krøllet overskægget!!!

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!