 |  | Uforenelige |
 |
|
|||||||||||||
|
Du drivende sky på min himmel så strålende hvid i solens skær langsomt svævende skønhed Så langt borte, men synes så nær Vinden bærer dig på din vej under solens strålende glans I evig forandring dit liv det formes du danser aldrig den samme dans Fuld af erkendelse stirrer jeg på dig ved at jeg ikke kan nå så højt slipper en tåre med visheden om at når du er væk vil jeg føles så tom Find en sky som ligner dig Slå jer sammen - lad regnen falde i en drivende rus af silende vand Så jeg atter kan høre fornuften kalde | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
