 |  | erindring (* u-færdig *) |
 |
|
|||||||||||||
|
den plejer vist at ligge her? Jeg træder et par skridt baglæns og spejder mod de velkendte pejlemærker; åen klukker fornøjet videre under en nu asfalteret indkørsel; men grøftekanten med de høje brændenælder iblandet viftende gult og rødt ender altså lidt fremme, præcis som før. Jeg skubber tøvende til noget buskads med støvlesnuden; grøften er vist temmelig dyb, så skulle nødig havne i en dum situation ... Gongonen buldrer bag de store træer, nu' det om at rubbe sig med at få vasket hænder, hvis man vil nå en portion rødgrød først ... Metalspandens skramlen vækker mig brat; min farbror er skrævet ind over hegnet til tyrekalven. Han vender sig og rækker begge hænder indbydende ud mod mig "bliv lige bag mig, så gør de ingenting". Jeg ryster på hovedet "mine støvler er nye", så Karl løfter den fyldte mælkespand fra stalden over hegnet og nærmer sig fprsigtigt bæstet, som bræger løs og kommer hoppende på stive ben. Karl har svært ved at holde spanden stille mellem støvlerne mens den ivrigt slubrer komælken i sig så hele ho'det bli'r væk nede i spanden, men da den er næsten helt tømt så slipper Karl spanden og trasker hen og haler tøjrpløkken op og flytter den til et andet sted med grønt, saftigt græs. Da han har vundet kampen om spanden med kalven skræver han tilbage over hegnet. "Nu skal køerne gennes tilbage på græs indtil aftenmalkningen ..." | ||||||||||||||
 | prefu | 2017-08-04 10:15:51 |
Et fint stemningsbillede fra en dag på koloni som barn. Væk fra stenbroen og ud på landet.
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
