Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Esoteriske Slips   Kap.   57   Garvede skind
Esoteriske Slips Kap. 57 Garvede skind


Forfattersiden.dk
Forfatter: nhuth
Skrevet: 2013-08-16 22:47:38
Version: 1.4
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 




Kap.   57   Garvede skind

Mr. and Mrs. Gladstone var godt tilfredse med det gode naboskab. Marcus Helstrom var lidt af en særling, men det er der jo så mange forfattere der er. Hun måtte intet røre på hans gamle skrivebord, men hun kunne næsten ikke undgå at se, hvad der stod på nogle af de sammenkrøllede ark, der lå og flød, dels i papirkurven og dels på gulvet ved siden af den. Den store slidte notesbog lå kun fremme, når han var hjemme.
Selv om den havde ligget fremme på bordet nu, kunne hun sikkert ikke drømme om at åbne den.
Hun kom kun i hans del af huset på de tider, de havde aftalt. Sammen havde de udfyldt to ens skemaer.
Selvfølgelig kunne der ske ændringer eller aflysning. Hun kunne se på papirdyngerne og bøgerne, at det måtte være et stort arbejde sådan at sidde og skrive en hel bog. Hans computer kom hun ikke i nærheden af. Den havde nok kostet ham rigtig mange penge.
Selv om det regnede lidt var han gået sin formiddagstur. Hun spekulerede på, hvad det var han mente, når han gik og ”samlede ”indtryk” i den lille flække.

Hendes mand havde været på jagt fra morgenstunden. Harekillingerne var endnu ikke store nok, så han måtte nøjes med to store fede kaniner, som ville være egnede til konens ”rabbit stew”. Hun gjorde rent i Helstroms ildsted. Så længe, han ville lade være med at brænde reklamerne af og holdt sig til avispapir og den slags, skulle hun ikke sige ham noget på. De farvestrålende reklamer gav flyveaske og løbesod.

Hun tørrede altid sit vasketøj udendørs. Når det regnede, brugte hun stativet under halvtaget. Nu var det snart så mildt i vejret, at hun slap for at stryge Mr. Gladstones ”long trousers”. Han plejde heldigvis selv at flå dyrene. Skindene garvede han, hvis pelsen var tyk nok. Enhver vidste jo, at et godt kaninskind kunne holde rheumatismen i ave om vinteren.

Helstrom var ved at føle sig mere tryg. Samtidig var han klar over, at eventuelle forfølgere først ville slå til, når han mindst ventede det. Det hele afhang af hvilket tidspres, de polske forskere arbejdede under. Her kunne han ikke længere skaffe sig førstehåndsviden. Da han vendte hjem, var hun næsten færdig med støvsugningen. Hun spottede øjeblikkeligt ”The Times”, da han lagde den fra sig.
-   Må jeg få lov til at låne Deres avis, når De har læst den, spurgte hun. Der er ikke så mange her, der køber avis længere.
-   Ja, hvis De kan vente til i morgen. Læser De meget, spurgte han.
-   Joh, mest ugeblade”¦  Vi er nogle stykker, der bytter. Men det er da skrækkeligt så ublufærdige de unge piger stiller sig an. Men herregud, der skal vel også findes mandlige læsere.
-   Tja, svarede Helstrom, mænd behøver billeder; kvinder skaber dem selv”¦ . Tak for Deres hjælp og hils derinde.
Så kunne hun få dén at gå hjem på.

Han behøvede strengt taget ikke avisen, men han var ikke helt sikker på om den elektroniske udgave var i stand til at gengive de to eller tre forskellige daglige papirudgaver.
Efter et par timers granskning zoomede hans øjne ind på en ganske ubetydelig annonce bagest i avisen.
”Kontakt ønskes. Laborant Marcus Erland Moelndal Helstroem i England bedes kontakte Maria de Kue, DK.” Efterfulgt af elleve cifre. Formentlig et mobilnummer.
Måske var det en fælde? De, der ville lede efter ham på denne måde, var åbenbart sikre på, at han befandt sig et eller andet sted i England og de kendte begge navne; men sandsynligvis endnu ikke adressen.
Han måtte hitte ud af hvad eller hvem, der gemte sig under denne Maria de Kue. Men først måtte han forsøge at gennemtænke, hvilken viden han kunne ligge inde med, som var så nødvendig for ”nogen” f.eks. det polske agentur. Personen Maria de Kue fandtes næppe, og hvis de elleve cifre var et telefonnummer, havde han ikke en kinamands chance for at komme videre ad den vej. Han ville ikke spilde tid på en Maria de Kue, som enten var lokkedue eller blot agenturets forsøg på at få ham til at give lyd fra sig for at få en lejlighed til at opspore ham.

Esoteriske Slips Kap. 58 Synlig røg
Esoteriske Slips - Roman m. slutning - links til kapitler

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk