Man er jo altid lidt i tvivl om det "passende" i at skrive tekster så saftige som denne. Men jeg trøster mig altid med min barndoms giro 413 sang af Peter Mynte (Thøger Olesen) sunget af Rachel Rastenni med himmelråbende naivitet : Der var ...engang en urmager i københavn .....med sit klokkelokkelokkelokkeværk og dingelingelingeling, jeg ordner dit ur får pendulet i sving (interesserede kan finde den på U tube). Den sang har måske skadet min moral for livet? Sangen var i øvrigt en oversættelse fra engelsk af "The pendulum song". Det engelske omkvæd er ikke nær så direkte. Hvad har Peter Mynte dog tænkt på? Måske skulle man til at kigge lidt nærmere på "den gamle gartners sang". Hvad hendler den egentlig om? Tør næsten ikke tænke på det!