Som skibe der mødes i natten

Hej Jacob

Jeg kan rigtig godt lide dette digt, Det er stemningen som bære det på lette vinger.
og udgangen af det er eminent.

"Stjernerne spår mig en kold nat
Jeg trækker kraven op om ørerne
Og forsvinder så fra jorden
Uden en lyd"

Jeg har været inde og se dine billeder på flickr, de er virkelig fede.

Ja, sådan er det nogle gange, benene fortsætter, de tror de ved hvor vi skal hen, men øjnene ser sig tilbage, de har en anden dagsorden. Spændende at tænke hvordan det ville være gået hvis øjnene havde bestemt retningen.
I sangen fik de lov at bestemme, og det gik jo godt;-)

bedste hilsner

Robert: Ja, skibe uden kurs eller sejl eller ror, tomme skibe drivende med strømmen. Det er hvad vi er. Fedt at du har tjekket mine fotos ud, og dejligt at du kan lide dem. Du (og alle andre) er ganske velkommen til at følge med derinde, jeg opdaterer jævnligt med nye skud.

Svalerne: Vores liv og skæbne afgøres af mange ting, det er altid interessant at tænke på hvordan det ville have set ud hvis vi ikke havde gjort som vi gjorde. Godt set!

Jeg er glad for at I kan lide det, begge to :)

Mvh. Jacob

Jeg vil ligesom Robert fremhæve det afsluttende - det er lige i øjet!

Det er altså godt, Jacob. Jeg nyder at læse dine tekster og hver gang tager ud mig med på en spændende rejse.

"Til en sky af nærhed hver gang jeg trækker vejret" - tak for den!

Mvh Nanna

et perfekt billede: 'Jeg ser mig tilbage / Mine ben går videre' på manglende ... initiativ / mod ??
venligst ...