 |  | Svagpisser. |
 |
|
|||||||||||||
|
I dag ønsker jeg at dø. Møde døden på halvvejen. Ham med leen, kutten og de tomme øjne. Tomme. Tomt som mit hjerte. Tom som kirtlen i mit øje der producere tåre. Tårerne er borte, borte med glæden, humoren, og lyset. Lyset er borte. Mørket trænger sig på. På en mørk dag er døden nærest. Så nær jeg kan mærke ånden i nakken. At jeg kan føle kærtegnet. Opråbet. Jeg har mødt dig på halvvejen. Nu må du gøre dit. ? Sidder og tænker på hvor let det ville være. Ganske let, skelet griner døden tandløst, bare fordi din humor er borte betyder det ikke der ikke hænger en rest tilbage i galgen. Galgenhumor morderisk sjov. Med en raslende latter flyver latterfuglen op, sætter sig på galge træet og skraldgriner et tandløst grin som kun latterfuglen selv og døden kan høre. Jeg hører intet, jeg er tom, humorforladt. Døden hvisker , du sagde det var let, hvor er du. ? Jeg synker sammen i en tåre løs hulken. Den ryster mit kød ind til benet. Hvor er lyset, der skulle være for enden af tunnelen. Hvor er alle de der elsker mig, tror på mig. De gemmer sig i bunker af skam og svigt. Svigt som alt det jeg aldrig gjorde. Det jeg gjorde men som ingen brød sig om. Det de brød sig om og tog uden at vide det var mit. Døden, galge træet og latterfuglen råber tudefjæs, kom nu, kun en kujon kan ikke græde ordentligt? Jeg giver op. Kan ikke mere. Mit krop er hul og ligeså mit hjerte. Hjertesmerter, lommesmerter, psykiske smerter, fysiske smerter og mest af alt den udefinerbare smerte der bor i ekkoet midt i hulrummet der engang var mig. Engang var stolt, engang var glad. Ind imellem oveni købet lykkelig. Ekkoet der ved sin blotte tilstedeværelse får døden til at skrige af sine døde lungers fulde kraft. Hold kæft din svagpisser du kan jo ikke engang dø ordentligt? | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
