Jeg Klare Mig | ||
|
||||||||||||||
På den længste rejse i et fremmed land Svitset i ørkner på min hud så bleg Isnende nætter på polerne med frossent blod Hvad end der kommer, så klarer jeg mig. Jeg vandre til verdens ende Gennem tjørn og tidsler på tværs af alle veje Krydser sumpe, floder, skove og bjerge Jeg klare mig Men den hårdeste togt har endnu at begynde Da jeg så dig og du sagde hej Blev min krop som når en faldskærm fejler Jeg prøver desperart at klarer mig Jeg frygter ikke ensomhed i et telt omringet af bjørne og ulve Ej heller skibsforlis på en øde ø uden grej Men at invitere dig ud sætter ingen grænser for min skræk Jeg beder til at jeg klarer mig Du er et fremmed land, uendelig og smuk Drømmen om dig i mine arme giver mig traumer og stress Jeg ønsker inderligt det kan blive os Indtil da Så prøver jeg at klarer mig. |
prefu | 2018-11-24 21:26:03 | |
Den hårde mand og den maskuline udfordring.
Kontra den bløde mand og det ukendte univers.
Flot skrevet hudløst ærligt.
Kontra den bløde mand og det ukendte univers.
Flot skrevet hudløst ærligt.
Lau G.N. | 2019-02-26 23:13:11 | |
Vi finder ikke de største udfordringer ved at søge ude i verden, men ved at søge i os selv, som en god en ven engang klappede mig på skulderen og sagde.
Jeg kan godt lide din måde at åbne dig på og... argumenterer for læseren, den macho side og de forgående bedrifter, som man har under bæltet.... for så at bringe følelser ind og over... Det er nemt, at gøre sig selv kold og bare klare sig... det svære ligger i, at føle samtidig.
En herlig og ærlig tekst..
Hilsen
NatteRavnen
Jeg kan godt lide din måde at åbne dig på og... argumenterer for læseren, den macho side og de forgående bedrifter, som man har under bæltet.... for så at bringe følelser ind og over... Det er nemt, at gøre sig selv kold og bare klare sig... det svære ligger i, at føle samtidig.
En herlig og ærlig tekst..
Hilsen
NatteRavnen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
Tak skal du have, jeg prøvede at være så ærlig som muligt, men det svært at bryde gamle vaner. hvilket jeg håber kommer lidt til udtryk i digtet.
P.S. beklager at jeg svare så sent!