 |  | Kalahari (2) |
 |
|
|||||||||||||
|
2. Hangar Nede i hangarerne var trafikken ved at stilne af. 2 Taran 80 skibe, der skulle transportere personale og gods ned til Seddick Falls og Madurai Mission var ved at laste de sidste containere ombord på skibene. En tredje Taran, denne en af de nyere Taran 120, sad i hangaren som en strandet hval. Da pilot prøvede på at starte motorerne og varme dem op til afgangen havde den sekundære tænding trådt i kraft efter at piloten havde startet motoren. Dette var i sig selv ikke så stort et problem, den sekundære tænding kunne gå ind og tager over ved flere lejligheder, 9 ud af 10 gange var det kun et midlertidigt brud på forbindelsen mellem brænder og tændingsregulator, der efter nogle få sekunder gjorde det muligt for piloten at gå over på den primære tænding igen for fuld gas. Denne gang var der ingen reaktion, advarselslamperne blinkede dovent rødt hvert sekund ved både primær tænding, motor 2 og regulatoren. Piloten, en midaldrende mand med begyndende hentehår bandede, da han så lamperne lyse op. Han prøvede igen, mere ud af desperation end håb om at det ville ændre noget. Hvis der var noget værre end at sidde på en station ude i rummet med et dødt skib, så havde han ikke prøvet det. Ikke alene kunne han risikere at hans transportkontrakt blev annulleret, men reparationsregningen kunne ruinere ham. Folkene på stationen var professionelle eksperter, ingen tvivl om det, de ville sikkert finde fejlen, hvis han ikke magtede det og de ville gøre det så hurtigt som overhoved muligt, men regningen ville blive astronomisk. At være strandet her var det samme som at være strandet på et femstjernet hotel og hospital med en indgroet tånegl, hvor de ikke gerne så at du humpede ud af værelset på et ben for at slippe for at behandlingen og regningen. ”Nej, åh kom nu din gamle spand!.” Hans stemme knækkede over og kom op i et højere leje ved de sidste ord, et fænomen han ikke havde oplevet i mere end 20 år. Han begyndte at svede. Regningen ville være enorm. Reservedele til stationspris, timeløn til et dusin teknikere på overtid på højeste løntrin og oven i det betaling for overtid på parkering i hangaren. Gunnar hamrede knytnæven ned på tændingen og holdt den der. Han registrerede det ikke men han bed sig faktisk så hårdt i underlæben at læben blødte. Lamperne fortsatte med at blinke dovent, motoren gav et overrasket brøl fra sig. Den første lampe der stoppede med at blinke var primær tænding, så et par sekunder senere stoppede lampen ved regulatoren. Han mærkede et lille skub bagfra da motor nummer 2 fangede tændingsimpulsen og satte i gang. Lyden af motorerne blev lidt højere inde i cockpittet. Lampen ved motor 2 stoppede med at blinke. Gunnar holdt vejret og hev kontakten ned ved siden af tændingen og løftede knytnæven fra tændingen. Motorerne blev ved med at køre. Gunnar åndede ud. ”Hold da helt ferie tøs, du gjorde mig bange!” Gunnar stirrede på motorpanelet, mens motorerne fortsatte ufortrødent i tomgang, alt så ud til at virke igen. Efter måske et minut tid hvor han ikke turde flytte sig, blev han enig med sig selv at han som det første efter afleveringen af lasten ville få gennemført en fuld gennemgang af motorer, forbindelser, hele lortet, bare for at være på den sikre side. Hangarens afgangsalarm gik i gang. Hangarens landingsskive begyndte at rotere. Alle skibene på landingsskiven roterede med, på og aflastning af mandskab og last var afbrudt for en stund. Al trafik mellem skibe og lastarealerne stoppede. Mandskabet der endnu ikke var i skibene ventede tålmodigt. En Sorkov 230, der stod på plads 4, stoppede overfor hangarens afgangshal da landingsskiven faldt på plads. En metalramme skød op mellem plads 4 og 5. En anden metalramme skød op mellem plads 4 og 3. Metalrammen der grænsede op mellem plads 4 og den centrale ring skød op. Et højt brag lød, da metalrammerne låste og et sekund senere lyste der en gul lampe på rammen der vendte ind mod hangarens midterring. Et øjeblik senere begyndte hangarens ydelåge at gå op. Da yderlågen var helt oppe skiftede lampen på rammen der vendte ind mod hangarens midterring til rødt og Sorkoven 230'eren, der havde havde haft motorerne i tomgang gav den gas. I mellemtiden begyndte trafikken igen på de andre pladser, gods og passager, piloter og teknikere vendte tilbage til deres gøremål. Hver hangar havde et antal båse eller pladser alt efter størrelsen af hangaren og de enkelte båse. Denne her havde 6 og var beregnet til klasse 3 transportere og patruljebåde som lå den den lave ende af midten hvad størrelse angik. Foruden en hangar til hver klasse fra 1 til 3 var der to hangarer til klasse 4 og en til de små klasse 5. Skibe af mindre klasse kunne tage en plads i større båse hvis der manglede plads, men større skibe kunne naturligvis ikke gå den modsatte vej. Kalahari stationen havde en respektabel kapacitet med 6 hangarer og 12 koblinger til de større skibe. Siden koloniseringens afkøling havde der ikke været situationer, hvor skibe havde været nødsaget til at vente, men man kunne aldrig vide, alt kunne ændre sig hvis minerne startede et nyt boom eller andre erhvervsgrene fik lyst til prøve kræfter med planeten. Kalahari ventede, mens Kalahari stationen, en aflang kasse i miniature i forhold til den grågule planet, fortsatte sin monotone rute omkring planeten i takt med kæmpens egen rotationshastighed. Kalahari (1) Kalahari (2) Kalahari (3) Kalahari (4) Kalahari (5) Kalahari (6) Kalahari (7) Kalahari (8) Kalahari (9) Kalahari (10) Kalahari (11) Kalahari (12) | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
