 |  | Jeg vil altid være her del 03. |
 |
|
|||||||||||||
|
”Hvordan kan det egentlig være du kom tilbage?” Spurgte han og fortsatte samtalen fra tidligere. ”Jeg skal tage mig af noget fra fortiden så jeg kan komme videre med mit liv,” hun åbnede dåsen og tog en stor slurk. ”Det med din far, eller?” Hun svarede ikke, men fandt pludselig dåsecolaen meget fascinerende. ”Ah”¦ rejser du så igen bagefter igen?” ”Det ved jeg ikke helt, det kommer nok an på udfaldet.” ”Hvorfor forsvandt du bare”¦ dengang?” Nu var det Kaspers tur til at studere omgivelserne; han var lidt bange for hvad svaret ville blive. ”Det havde ikke noget med dig at gøre, jeg var bare nødt til at komme væk”¦” ”Du kunne have flyttet”¦” ”Så let var det ikke”¦ jeg var nødt til at være sikker på han ikke kunne opsøge mig,” hun lagde blidt sin hånd på hans ben. ”Det var ikke fordi jeg ikke ville være sammen med dig”¦ jeg har savnet dig.” ”Hvorfor tog du så ikke kontakt før? Eller som minimum gav en form for besked til mig?” De sad nogle minutter i tavshed, så satte hun sin cola fra sig og satte sig på hans skød. Han kiggede lidt overrasket på hende imens hun langsomt strøg sine fingre gennem hans hår og ned over hans ansigt. Hendes klare øjne udstrålede både en ømhed og den samme bundløse mystik, der altid havde tiltrukket ham. Hun lænede sig frem og kyssede ham; først på panden, så på munden. Kasper slap sin cola og den landede hårdt på gulvet og fordelte sit indhold på gulvet, men han var ligeglad. Han lod langsomt hænderne glide op af Josefines lår, omkring hendes hofter og balder og op langs hendes ryg. Hun skilte forsigtigt læberne og mødte hans tunge imens hun krøb tættere ind til ham og tog sin cardigan af. Han log fat om hende og rejste sig, for så at sætte kurs mod soveværelset. *** Solen stod højt på himlen og blev reflekteret i poolen. Joseffa løb rundt i en blomstret sommerkjole og bare tær og forsøgte ihærdigt på at fange de sæbebobler Kasper blæste. De lo begge to og nød det varme vejr imens de ventede på deres far kom hjem og deres mor ville kalde dem ind for at spise. Langt om længe hørtes lyden af bildæk mod gruset i indkørslen og Kasper løb hen for at se. Han havde altid udret sig over hvorfor faderen kom senere hjem om torsdagen end alle de andre dage, men han var altid i godt humør når han så endelig kom hjem, så han måtte være virkelig glad for sit arbejde. Men den dag var det anderledes; faderen blev længe siddende i bilen og snakkede i telefon og der var ikke så meget som antydningen af et smil på hans læber. Kasper vendte sig om for at gå tilbage og lege med sin søster; så løb han. Vandet i poolen var ikke længere roligt og hyggeligt, men i stedet i vildt oprør fordi Joseffa var faldet i. Han standsede lige ved kanten og tøvede så. Han kunne ikke svømme. I stedet for at hoppe i, løb han ind i huset imens han højlydt kaldte på moderen, der sad og arbejdede på kontoret med døren låst for ikke at blive forstyrret. Uden held bankede han på døren, men var ikke i stand til at overdøve musikken derinde og løb derefter desperat ud for at få fat på faderen. Vandet i poolen var igen helt stille da han kom ud, men faderen sad ved siden af med Joseffa i sine arme og klappede hende forsigtigt på kinderne imens han hviskede lavmælt og af og til førte øret ned til hendes mund. De var begge plaskvåde og vandet dryppede fra dem begge ned på fliserne og forsøgte derefter at nå tilbage i poolen. Moderen kom endelig ud og stivnede så i døråbningen. ”Stå da ikke bare dér, ring 112!” Råbte faderen da han fik øje på hende. Hun famlede i lommen forsvandt så ind i huset igen med røret ved øret. _________________________________________________________________________ Novellen starter her: Jeg vil altid være her del 01. Forrige afsnit: Jeg vil altid være her del 02. Næste afsnit: Jeg vil altid være her del 04. | ||||||||||||||
 | nhuth | 2014-05-06 19:09:12 |
Jeg aner ikke om du ønsker kommentarer Men:
Du skriver godt og fængende. Meget få stavesmuttere.
Svært på nuværende tidspunkt at se meningen med de to navne: Josefine og Joseffa??
Jeg er spændt på fortsættelsen.
Vh.Nhuth
Du skriver godt og fængende. Meget få stavesmuttere.
Svært på nuværende tidspunkt at se meningen med de to navne: Josefine og Joseffa??
Jeg er spændt på fortsættelsen.
Vh.Nhuth
| haleløs | 2014-05-08 18:47:06 |
Er teksten helt færdig? Er Josefine og Joseffa mon samme person? Får indtryk af sammenbragt familie; Kasper+Far og Joseffa+Mor. Skal man underforstå 'forbudt sex'; blodskam og eller overgreb?
venligst ...
PS 'hun åbnede dåsen og tog en stor mundfuld.' troedes først, der skulle ha' stået 'hAn'; må jeg derfor foreslå 'slurk
'... hun trak sig tættere ind til ham ...' må jeg foreslå krøb / trykkede ... (trak forbindes typisk med 'øget afstand')
'Uden hÆld bankede han på døren ...' h+E+ld
;)
venligst ...
PS 'hun åbnede dåsen og tog en stor mundfuld.' troedes først, der skulle ha' stået 'hAn'; må jeg derfor foreslå 'slurk
'... hun trak sig tættere ind til ham ...' må jeg foreslå krøb / trykkede ... (trak forbindes typisk med 'øget afstand')
'Uden h
;)
| Dragonfly | 2014-05-08 19:48:50 |
den er ikke færdig endnu, men tak for feedback :) retter senere
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
- og navnene burde give mening senere i novellen