 |  | 16-07-2012 |
 |
|
|||||||||||||
|
Der var den gang du sagde du ikke vidste hvad jeg ville hvortil jeg svarede at jeg ville det hele Og du sagde at dette aldrig ville blive til noget og jeg svarede du var dum for det var allerede blevet uendeligt meget Du forklarede hvordan jeg stod i vejen for dine drømme jeg sagde du bare kunne leve dem med mig du fortalte du havde svært ved at sige nej og jeg svarede jeg havde det samme problem Du sagde du kun kunne give mig en ting jeg sagde, bare jeg havde en smule du sagde jeg aldrig ville blive din jeg hviskede at det havde jeg altid været Du bad mig gå i dvale og glemme dig men også dér vil du hjemsøge mig http://ceciliekristensendigte.blogspot.dk/2012/07/16-07-2012.html | ||||||||||||||
 | nhuth | 2012-07-16 20:55:29 |
Godt og stærkt billede af en uundgåelig afsked som rammer os alle. Nådesløst.
Mon sådan et tomrum har en ende?
Jeg tror måske jeg kan stampe ny kærlighed op?
Måske finde noget kærligt i mit sind og sprede det ud?
Jeg gemmer mig lidt endnu.
Tankevækkende tekst.
Tak
Vh.Nhuth
Mon sådan et tomrum har en ende?
Jeg tror måske jeg kan stampe ny kærlighed op?
Måske finde noget kærligt i mit sind og sprede det ud?
Jeg gemmer mig lidt endnu.
Tankevækkende tekst.
Tak
Vh.Nhuth
| chilsen | 2012-07-16 20:59:47 |
Tak for din kommentar! ja kærlighed efterlader af og til en med en tomhed der er svær at fylde ud. Det ER lige præcis nådesløst, når man vil gøre alt for at være sammen med en person, men den person ikke vil. Trist, men en del af det hele. Kærlighed er smukt, og smerten er en del af det :)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
