 |  | Vinterfucker |
 |
|
|||||||||||||
|
En vinterfucker forsøger at snige sig ind på mig og jeg sigter efter at cirkelsparke den i fjæset. Jeg rammer den midt i ansigtet, og lyden er ækel. Jeg har sejret, tror jeg, men møgsvinet giver ikke op så let den ligger på lur på min vej til arbejde og i entréen, når jeg kommer hjem og hver morgen fanger den mig under sin dødvægt, når jeg vågner. Vi slås hele dagen, og jeg vinder, men får stadigt flere blå mærker mens svinet bare muterer og bliver stærkere får flere arme, som den slynger tættere om mig, jo flere af dens fingre jeg brækker. Den sveder gråt og slimet pus, og lugten er ækel. Den går aldrig væk, lugten og jeg tror nok, at andre mærker den så jeg sørger for ikke at sidde for tæt på folk i bussen. Materien leder efter en indgang, og til sidst trækker jeg vejret og lukker den ind. Det føles præcis som hvad det er, og smagen er ækel. Den smager som følelsen af at drikke en flad øl og opdage alt for sent at den var et askebæger. Den smager som nederlag, som mavesyre og artikler med stavefejl i overskriften. Den smager midlertidigt, heldigvis, som pollenallergi og som UV-inducerede tre tusindegradsforbrændinger. Og følelsen er ækel. | ||||||||||||||
 | Mr. Ding | 2015-01-04 02:52:52 |
Ækel, men samtidig behagelig, ikke sandt ?
Igen, fremragende sammensat, og "fundet på". Desvære kan jeg simpelthen ikke finde nogen kritik, ud over positivt, at skulle fremlægge. Det må du så tage som negativ kritik, hvis du vil ;)
Igen, fremragende sammensat, og "fundet på". Desvære kan jeg simpelthen ikke finde nogen kritik, ud over positivt, at skulle fremlægge. Det må du så tage som negativ kritik, hvis du vil ;)
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
