 |  | Fanget i snestormen. |
 |
|
|||||||||||||
|
I snestormens kolde hvirvler, en verden syntes at forsvinde. Stilhed og kulde, hvor intet svar findes. Fanget i naturens frosne favn, Hjerter der banker, i vinterens savn. Blændet af snefnug, dansende og fri, Et eventyr af iskrystaller, som en ballet på skøjter. Fodspor forsvinder, sporløst og vildt, Mennesket og naturen, sammen forpint, Dog aldrig alene, blandt tusindvis af snefnug. Drømmende om varmere dage, Mens snedriver synger deres iskolde klage. Fanget i snestormens fortryllende døs, En vinterfortælling, hvor tid står stille, Man lader sig henføre til fordums tid. Goy Wiblemo © 2023 | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
