 |  | Digtet: Jeg lovede-jeg svigtede... |
 |
|
|||||||||||||
|
troede jeg kunne holde det. troede jeg kunne stå distancen. stå distancen selv. jeg lovede, selv om jeg vidste bedre. men tro, er ej dumt. tro, er bare en aden måde, at se på. at se livet på. se virkeligheden på. en god måde. en tryg måde. men den slog fejl. igen. hver gang jeg prøver, slår det fejl. prøver, at stoppe. ikke, at give efter. ikke, at give efter for branden. men den kommer altid tilbage. den er som en skygge, der sidder klistret fast til mig. lige meget, hvor lagt væk, den ser ud til at være, er den aldrig helt væk. | ||||||||||||||
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
