Forfattersiden.dkForfattersiden.dk kræver login, før du selv kan bidrage med indhold
 
Forfattersiden
Ingen titel
Ingen titel


Forfattersiden.dk
Forfatter: Laura T.
Skrevet: 2017-04-07 12:11:53
Version: 1.2
Anbefal:Klik på +1 ikonet for at anbefale teksten i Google-søgning
 
 Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg Klik her for at annoncére teksten på din egen Facebook væg
 


En varm luft kom mig i møde da skydedørene gik op. Lyden af kufferter og fodtrin rungede i den store hal. En knitrende stemme lød fra højtalerne i loftet. Uanset hvor meget jeg prøvede kunne jeg ikke høre hvad der blev sagt. Det hele virkede så stort, og så nyt. Overvældet af det store rum, og de mange hundrede mennesker samlet på et sted, gik jeg roligt videre. Kiggede mig nysgerrigt omkring. Der var så mange steder hvor folk stod i kø, at det var helt uoverskueligt. Jeg tog mig fortumlet til hovedet, så mærkede jeg en albue i ryggen. “Flyt dig.” En ældre mand masede sig forbi mig. “Ryk dig lige lidt.” Jeg vendte mig hurtigt om, og så et ungt par der så irriteret på mig. Jeg mumlede noget der lød som et undskyld, og trådte så et skridt til siden. Selvfølgelig lagde jeg ikke mærke til at der stod en lille pige ved siden af mig. Min klodsede fod trådte oven på hendes. Hun gav et skingert hyl fra sig, og i et øjeblik var det som om at alle blev stille. Pigens mor stirrede på mig. “Hvis blikke kunne dræbe.” Tænkte jeg. Moren vendte dog hurtigt opmærksomheden mod pigen der stod og flæbede, for nu var det farens tur. “Hvad laver du?!” Hele salen rungede ved lyden af hans stemme. Min stemme rystede da jeg forgæves prøvede at forklare. De hørte det nok bare som et kvæk. Jeg begyndte langsomt at trække mig væk. Der var stadigvæk helt stille i salen. Faren gik hen imod mig med truende skridt og knyttede hænder. Knoerne på hænderne var hvide og så hårde ud. Panikken fangede mig, og da jeg vendte mig om for at løbe, skete det så hurtigt at jeg ikke kunne holde balancen. Mine hænder nåede ikke at tage faldet, og det sidste jeg så var det hårde stengulv.

Desperat prøvede jeg at få mine øjne op, men mine øjenlåg var som limet fast. Det var først da jeg vred mig, at jeg lagde mærke til den afsindige smerte i mit hovede. Det var ikke en dunkende smerte, som når man har hovedpine. Det var en brændende smerte der bredte sig i hele hovedet. Man kunne ligeså godt havde sat ild i mit hovede, det ville være præcis det samme. Jeg stønnede af smerte. Der var ingen lyde i rummet. Ingen mennesker der snakkede, eller maskiner der bippede. Hvad var der sket? Jeg kunne intet huske overhovedet. Mine fødder bevægede sig. Noget blødt lå oven på dem. En dyne måske? Den varmede mig nærmest for meget. Jeg fik klaustrofobi, og skyndte mig at tage tingen af mig. Lettet pustede jeg ud. Den kolde luft omsvøbte mig, som et naturligt tæppe. Min hjerterytme var rolig og afslappende at lytte til. Jeg talte dunkene inde i mit hovede. Et dunk. To dunk. Tre dunk. Det fjernede smerten for en kort stund.



haleløs2017-04-07 17:33:12

Rigtig go' og levende beskrivelse af en forvirret Hp på ... lufthavn eller banegård! Smertefølelse tyder på 'stadig i live'.

Er dette mon starter på en fantasy? Blir hovedpersonen mon transformeret?

venligst ...
Laura T.2017-04-07 18:26:00
Mine tanker gik hen til en lufthavn, men ja jeg kan godt se at det sagtens kunne være en banegård. Ja det kan da sagtens være starten på en længere historie :)

Hvalpen2017-04-07 18:00:50

Prøv at overveje. Er det sandsynligt, at faderen (faren om du vil) reagerer så truende på grund af du træder hans lille pige over fødderne?
Hvis blikke kunne dræbe... forsøg at undgå klichéer
- jo, hvor vil du hen med det?
Laura T.2017-04-07 18:31:21
Tak for den konstruktive kritik :)
Jeg vil helt sikkert kunne bruge dette senere, da jeg håber på at kunne skrive videre på historien :)

Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!

Seneste profil og bidrag

Seneste opdateringer

En tilfældig udvalgt tekst

Fra Forfattersiden.dk