 |  | Hjertet der blev knust |
 |
|
|||||||||||||
|
Varmen gik og du gik fra mig uden at sige et ord. Min verden brasede sammen. Vred og rasende smed jeg blomstevasen, du gav mig, i væggen og den gik i små stykker. Ja verden er lille, lille nok, at jeg ser dig gang på gang, livet bliver værre for hver gang, det var dig der ødelagde mit liv, det var dig, der fik mig til at græde hver aften og det var dig, der ville have jeg skulle leve i smerte. Nu har jeg fundet min lykke, men er bange for at du vil ødelægge for mig også | ||||||||||||||
 | MSH1912 | 2012-04-13 18:42:43 |
den er faktisk god, men der er nogle steder hvor jeg tror du har glemt nogle ord for man tænker lidt "hvad?" men man skal bare tænke sig lidt om så ved man hvad du skriver
| Lau G.N. | 2012-11-05 11:28:45 |
gamle minder dør aldrig, vi kan kun lærer af dem og måske lærer at leve med dem. C):/
Hilsen Natteravnen
Hilsen Natteravnen
Du skal være logget ind, før du kan kommentere og vurdere!
